23948sdkhjf

Alfred Priess bag ny arkitekttegnet solcellemast

I samarbejde med arkitekt MAA Bjarne Schläger lancerer Alfred Priess nu en solcellemast, der er CO2-neutral og miljøvenlig. Virksomheden venter en officiel salgsfrigivelse af masten i begyndelsen af 2010.
Med fokus på miljø og design er det lykkedes Bjarne Schläger og Alfred Priess A/S at udvikle en fremtidssikret og bæredygtig solcellemast. Solcellerne er integreret direkte i mastens konstruktion, hvilket har resulteret i en miljøvenlig mast med et æstetisk udtryk.

Touché-masten er udført i rene miljøvenlige materialer som aluminium og slagfast polykarbonat. Masten er beklædt med fleksible solceller, der automatisk oplader de integrerede batterier i løbet af dagen. Den indbyggede elektronik sørger endvidere for at tænde masten, når mørket falder på, ligesom man kan aflæse strømkapacitet og brændetimer.

- Masten er fleksibel over for markedets LED armaturer, således at det afgørende design og udtryk er individuelt. De nyeste LED armaturer på kun 11 watt betyder, at solen kan lade batterierne op og lyse hele natten under nordiske forhold - også i vinterperioden, lyder det i en pressemeddelelse fra Alfred Priess.

Alfred Priess A/S forventer en officiel salgsfrigivelse af Touché masten i begyndelsen af 2010, men de første master er allerede solgt. Touché udstilles bl.a. på Light & Building messen i Frankfurt i april 2010.

Kilde: Alfred Priess

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078