Nu får boligblokkene solceller
Tirsdag fremlagde klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard et lovforslag, der giver beboerne i almene boliger samme muligheder for at investere i solceller som andre danskere.
Det betyder eksempelvis, at lejere som bor til leje i ejendomme med flere lejemål nu får mulighed for at nettoafregne eget strømforbrug og opnå afgiftsfritagelse på den private elregning.
- Denne afklaring er det første lyspunkt på solcellefronten i meget lang tid. Vi har mærket stor interesse fra boligforeningerne, de har bare ventet på, det kunne lade sig gøre at få solcelleanlæg, siger formand for Solcelleforeningen, Jørn Bue Madsen, til Ingeniøren.dk.
Forslaget er i høring til 10. maj og forventes endelig vedtaget 1. juli.