23948sdkhjf

Vindmøllebrand kunne ses på lang afstand

Søndag eftermiddag udbrød der brand i høj vindmølle nær Fjerritslev
En ca. 40 meter høj vindmølle ved Gøttrupvej nær Fjerritslev brød søndag eftermiddag i brand, og ilden kunne ses flere kilometer væk.

Beredskabet i Jammerbugt Kommune blev alarmeret kort før kl. 14.30, men kunne ikke stille meget op.

Vidner havde på lang afstand bemærket ilden fra toppen af den høje vindmølle.

- Vi kunne selv på lang afstand se, at der var flammer og sort, tyk røg, da vi kørte ud mod vindmøllen, fortæller indsatsleder Niels Nygaard fra beredskabet i Jammerbugt Kommune.

Brandmandskabet sikrede sig, at strømmen blev frakoblet, og vindmøllevingerne var holdt op med at dreje.

Ilden i vindmøllehuset i toppen fik lov til at brænde ud, da der ikke var fare for bygninger eller lignende i nærheden.

Nu skal vindmøllejens ejer have eksperter til at vurdere, om det kan betale sig at reparere den ældre og brandhærgede vindmølle, eller om den skal rives ned.

Kilde: Nordjyske Medier

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078