23948sdkhjf

Morsø Forsyning skal have ny direktør

Nuværende adm. direktør for Morsø Forsyning Jim Friis er blevet headhuntet til en lignende stilling hos Assens Forsyning.
Efter fire år på posten har adm. direktør i Morsø Forsyning, Jim Friis, valgt at fratræde sin stilling pr. 1 juni 2014. Det oplyser Nordjyske.dk.

Her tiltræder han en lignende stilling hos Assens Forsyning - en stilling han er blevet headhuntet til.

- Når man bliver prikket til et nyt job, er det selvfølgelig fordi, nogen har bemærket, at Morsø Forsyning er fremme i skoene. Når jeg har mødt kolleger fra andre dele af landet, spørger de interesseret til, hvad vi har gang i. Det vi arbejder med, er ikke bare nyt for nyhedens skyld, men i høj grad for gevinstens, siger 49-årige Jim Friis til Nordjyske.dk om de nye udfordringer.

Jim Friis blev ansat i Morsø Kommune som driftschef for materielgården i 1996, senere blev han afdelingsleder og i 2007 chef for teknisk service. I 2010 påtog han sig jobbet som Forsyningschef.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095