23948sdkhjf

PSO-ordningen er ulovlig

Det mener i hvert fald Europa-Kommissionen, som kritiserer den danske ordning og tilsvarende ordninger i Sverige, Norge og Tyskland for at være i strid med forbuddet mod diskriminerende afgifter.
Det skriver Berlingske Business.

- I forbindelse med behandlingen af statsstøtteanmeldelser af støtte til solceller og vind har Kommissionen rejst tvivl om lovligheden af PSO-ordningen i forhold til udenlandsk produceret el, skriver Klima-, Energi- og Bygningsministeriet således ifølge mediet i et notat sendt til Klima- og Energiudvalget torsdag eftermiddag.

Baggrunden for kommissionens protest er, at der betales PSO-afgift af al elforbrug i Danmark uanset i hvilket land elproduktionen har fundet sted, mens afgiften finansierer en række støtteordninger, som den udenlandske elproduk¬tion ikke har adgang til.

Kommissionens udmelding lander som en bombe lige midt i de aktuelle Vækst-pakkeforhandlinger, og med direkte henvisning til de aktuelle forhandlinger skriver Klima-, Energi- og Bygningsministeriet da også i følge avisen i notatet, at det kan blive »vanskeligt at få realitetsbehandlet« en eventuel lempelse af PSO-regningen for el-intensive virksomheder.

Ministeriet vurderer samtidig, at Europa-Kommissionen udmelding vil bremse udviklingen i de aktuelle sager om statsstøtte til sol og vind, hvilket ifølge Energistyrelsen vil påvirke 3.850 solcelleejere samt en række vindmølleinvestorer, skriver Berlingske Business.

Den danske regering er uenig i kommissionens holdning og vil ifølge Rasmus Helveg Petersen snarligt redegøre over for kommissionen, hvorfor PSO-systemet ikke er traktatstridigt.

Originalartikel: http://www.business.dk/green/eu-bombe-un...
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093