23948sdkhjf

Nyt energiselskab ser dagens lys

Tanken bag det nye selskab, der bærer navnet Blue Energy, er ikke at være billigere end de øvrige udbydere på markedet, men i stedet at levere 100 procent danskproduceret, klimavenlig strøm.
Det skriver Børsen.

- Det skal ikke lyde, som at vi vil redde verden, eller vi går rundt med lilla ble på hovedet. Vi vil bare gerne vise, at man kan kommercialisere grøn el, siger iværksætteren Morten Krøyer Mathiesen til avisen. Han har sammen med sin bror og to andre partnere udviklet idéen, som de selv finansierer.

Blue Energy skal ikke konkurrere med andre selskaber på prisen af strømmen, her er holdningen nemlig, at på et elmarked tynget af afgifter, er prisen ikke noget slagkraftigt argument. Men det er derimod måden, hvorpå strømmen er produceret. Blue Energy vil derfor sælge strømmen på, at den er grøn. Selskabets mantra er således ”Hvorfor ikke tænke grønt, når det ikke koster dig noget.”

På nuværende tidspunkt får Blue Energy dagligt mellem 50 og 80 nye kunder, men det tal skal stige kraftigt frem mod 2018, lyder det fra folkene bag. Målet er således ikke mindre end 250.000 kunder inden 2018. For at kunne løbe rundt skal Blue Energy ifølge stifterne have 25-30.000 kunder.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109