Pengenød: Ambitiøse planer om 475 solcelleparker er stendøde

Niels Holcks store planer om at etablere 475 solcellehaver rundt om i Danmark skrottes nu definitivt, efter Levende Energi ikke kunne få noget konkret ud af de mange kontrakter fra Viridis Solar Systems-konkursen.

Indtil for kort tid siden prøvede det Niels Holck-ejede selskab, Levende Energi, at skabe værdi i de mange projekter efter Viridis-konkursen. Det skriver Børsen.

Selskabet forsøgte at arbejde videre med kontrakterne fra konkursboet, men det arbejde er nu slut.

Viridis Solar Systems, der også var ejet af Niels Holck, stod bag ambitiøse planer om 475 solcellehaver i Danmark.

Kunne ikke skabe værdi
Virksomheden har været under konkursbehandling siden starten af 2013, og i torsdag bad kurator skifteretten om, at konkursboet skulle afsluttes, skriver Børsen.

- Vi har forsøgt at se, om Levende Energi Holding kunne skabe værdi i kontrakterne eller på anden vis skaffe penge, og det har de ikke kunnet. Eller de er i hvert fald ikke kommet med penge, siger advokat Morten Stausholm fra Hævdholm & Stausholm, der er kurator i Viridis Solar Systems, til Børsen.

Aftaler leveret videre
Ifølge Børsen har kurator nu udleveret Viridis Solar Systems beholdning af aftaler med over 100 landmænd til selskabet Stensdal Group med ejer Søren Stensdal i spidsen.

Stensdal Group har virksomhedspant i det konkursramte selskab.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.person.name }}

Pengenød: Ambitiøse planer om 475 solcelleparker er stendøde

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Det mener energibranchen om årets finanslov

Finansloven genopliver en gammel kending og forlænger ordning for vind og PtX

Topchef trækker sig midt i krise hos batteriproducent

Nordeas træk bekymrer i Odsherred: - Det kan godt ærgre mig for samarbejdet fremadrettet

Midtjysk biogasanlæg på udenlandske hænder

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Holger Skjerning 2. december 2014 15:58 Rapporter upassende indhold	Mon ikke der er flere grunde til at droppe disse solcelle-projekter? Flere og flere bliver klar over, at denne strømkilde kun leverer strøm i 10-12% af tiden. Faktisk kun midt på dagen i solskin. Mens vi alle bruger strøm hele døgnet - også i gråvejr. Derfor er brugsværdien af strømmen meget lille, selv om produktionen er meget dyr. - Det var vel også derfor, politikerne i november 2012 droppede den gunstige afregning af solcellestrøm.

Rolan Pless 2. december 2014 20:05 Rapporter upassende indhold	det er ikke meget solskind der er der hvor du kommer fra ;) solceller er en god investering og dem der får dem installeret ser også hurtigt at de spare penge det skal bare beregnes og placeres korrekt mvh Rolan Pless

Holger Skjerning 2. december 2014 21:16 Rapporter upassende indhold	Roland: Hos mig hedder det solskin! - Og hos mig yder solcellerne et bidrag fra ca. kl. 8 - 16, altså 8 timer (højt sat) de dage, hvor solen skinner. Og den skinner i snit ca. hver tredje dag. 8/24 * 1/3 * 100 = 11 % af tiden. Derfor skrev jeg 10-12 %. Men mange tror, det er mere.

Allan Steendahl 3. december 2014 11:30 Rapporter upassende indhold	Til Holger Skjerning De 475 anlæg på op til 400kW skulle opstilles i forbindelse med landbrug, eksempelvis svineproduction, hvor al produceret strøm ville blive brugt lokalt samtidigt. De anlæg du taler om er husstandsanlæg på typisk 6kW, hvor forbrugeren typisk bruger mest strøm morgen og aften. Den ændrede lovgivning gik væk fra gunstige husstandsvilkår til netop at tilskynde til store anlæg i forbindelse med produktionsvirksomhed. Manglende politisk afklaring fra både EU og Danmark, har været den primære årsag til at de nævnte anlæg må droppes. Ingen har turde investere DKK 4-5 millioner per anlæg uden at kende betingelserne. Din opfattelse af hvornår der produceres strøm i solpaneler er ligeledes misforstået. Selv dagslys uden direkte sol giver produktion.

Holger Skjerning 3. december 2014 14:58 Rapporter upassende indhold	Kun kort: Da hele det danske elsystem hænger sammen, og tabet ved eltransmission er meget lille, så er det ligegyldigt, hvor strømmen bruges. Så det er hele vores forbrug, der ikke tidsmæssigt matcher med solcellernes ydelse. Solceller på en dag med hvide skyer giver mindre end 10% (nærmere 5%) af ydelsen i solskin, så ydelsen i gråvejr er næsten uden værdi. Derfor benyttede jeg antal solskinstimer.