23948sdkhjf

Tillæg til husstandsvindmøller tidsbegrænses til 12 år

Pristillægget på 60 øre pr. kWh til overskydende elektricitet fra husstandsvindmøller tidsbegrænses til 12 år.
Det vil blive fastsat i en bekendtgørelse, som Energistyrelsen udsteder med virkning fra 1. januar 2015. Ændringen skyldes, at Kommissionen ikke har godkendt en forlængelse af afregningsprisen på 60 øre i mere end 12 år.

Danmark ansøgte i juli 2013 EU Kommissionen om en forlængelse af afregningsprisen på 60 øre pr. kWh til overskydende elektricitet fra husstandsvindmøller til mere end de 12 år, som Kommissionen godkendte som statsstøtte i 2001. Kommissionen har under drøftelserne om ansøgningen fastholdt, at der i realiteten er tale om en ansøgning om ny støtte til allerede opsatte møller.

For at Kommissionen ville kunne godkende ny støtte, skal støtten virke som incitament for støttemodtageren til at investere i en husstandsvindmølle. Dette beviskrav kan efter Kommissionens vurdering ikke løftes for allerede opstillede møller, idet de opstillede møller kun har en berettiget forventning om at modtage støtte i de 12 år, som følger af Kommissionens godkendelse fra 2001.

Da det dermed vil være i strid med statsstøttereglerne at udbetale støtte i mere end 12 år, er det nødvendigt at begrænse støtten i de danske regler til 12 år pr. anlæg i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse fra 2001. De første husstandsvindmølleejere, der bliver berørt af 12 års-grænsen, vil ikke modtage støtten fra 1. januar 2015. Tidsbegrænsningen har ikke betydning for muligheden for nettoafregning.

Fakta om pristillægget til husstandsvindmøller
  • Afregningsprisen på 60 øre til husstandsvindmøller blev godkendt af Kommissionen i 2001 i afgørelse N 278/2001 for en periode på 12 år pr. anlæg
  • Kommissionen har ikke godkendt en forlængelse af støtten i mere end 12 år.
  • De første husstandsvindmølleejere, der bliver berørt af 12 års-grænsen, vil ikke modtage støtten fra 1. januar 2015.
  • Tidsbegrænsningen af støtteordningen har ikke betydning for muligheden for nettoafregning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.108