23948sdkhjf

Flere hurtigladere langs de jyske motorveje

Fra fredag den 24. juli bliver det lettere at komme omkring med elbil i Jylland. Her åbner nemlig seks nye hurtigladestationer langs de jyske motorveje.
Hurtigladerne er placeret langs Jyllands længdeakse, fra Frøslev i Sønderjylland og til Himmerland i det nordjyske. Dermed udgør de en forbedring af transportvilkårene for folk med elbiler.

- Danskerne vil rigtig gerne køre i elbiler, det ved vi fra tidligere undersøgelser, siger områdechef Gitte Hoeg fra Vejdirektoratet.

- Men de vil have, at det skal være nemt og bekvemt at lade elbilen op. Og med adgangen til flere ladesteder bliver det nemmere og mere trygt for elbilister at tage på længere køreture i det jyske, fortsætter hun.

De nye stationer føjer sig til det net af ladestationer for elbiler, som Vejdirektoratet på det seneste har etableret over hele landet.

Før jul åbnede Vejdirektoratet 13 ladestandere, der ligger på øst-vest korridoren fra København til Århus samt ved Farøbroerne.

Nu kommer altså seks nye ladestandere – en på hver side af motorvejen - på rastepladserne Himmerland, Harte og Frøslev.

Ladestanderne opføres af energivirksomheden E.ON, der vandt seks af de placeringer, som Vejdirektoratet udbød tidligere på året.

Ved samme udbud vandt Clever retten til at drive elladestandere fra rastepladserne Gudenå i Midtjylland og Ustrup i Sønderjylland. Clever indvier disse i løbet af efteråret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251