23948sdkhjf

Rapport: Fleksibel el kan spare 840 mio. kr. årligt

Fleksibel produktion og afbrydeligt elforbrug er stadig en vigtig brik, når fremtidens elsystem skal balanceres. En ny analyse fra Energinet.dk og Dansk Energi viser, at der fra 2035 er en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 840 mio. kr. årligt.
Hvis vi bliver bedre til at bruge strøm, når der er rigeligt, og mindre når den vedvarende elproduktion er lav, er der store samfundsøkonomiske gevinster. Ca. 113 mio. euro – eller 840 mio. kr. - hvert år fra 2035. Det viser en analyse, som Energinet.dk og Dansk Energi har lavet i fællesskab.

Analysen følger op på rapporten ‘Smart Grid’, som Energinet.dk og Dansk Energi lavede i 2010. Da var forudsætningen, at intelligent og fleksibelt brug af el allerede ville spille en stor rolle i 2025. Men antallet af f.eks. elbiler og eldrevne varmepumper er ikke vokset som forudset. Derfor er der nu lavet en opdateret analyse, ‘Smart Energy’, som desuden fokuserer på Danmarks placering i det europæiske elsystem.

- Analysen bygger på en forudsætning om, at elbiler og varmepumper kommer som følge af det brede politiske ønske om udfasning af fossile brændsler i transport og opvarmning, og ifald er der god fornuft i at gøre deres elforbrug prisfleksibelt. Vi kommer i fremtiden til at bruge el til mange flere ting, og derfor skal vi oplade elbilen og lade varmepumpen køre, når det blæser, og skrue lidt ned, når produktionen er lav. Den enkelte borger og virksomhed vil kunne spare penge ved at tilbyde en del af sit elforbrug som fleksibelt forbrug, siger Peter Meibom, analysechef i Dansk Energi.

Fleksibelt forbrug ‘tager toppen’
Elsystemet skal være i balance, og afbrydeligt forbrug tager ‘toppen’ af forbruget i de få timer om året, hvor den vedvarende elproduktion er lav, og efterspørgslen er meget høj. De situationer opstår sjældent, og det kan være omkostningstungt at have back up, som ikke bruges ret tit.

Analysen viser, at den samfundsøkonomiske gevinst i Danmark ved fleksibelt og afbrydeligt elforbrug i 2035 er EUR 113 mio./år.

Det største bidrag til den samfundsøkonomiske gevinst opstår som følge af sparede omkostninger til elhandel og elproduktion på i alt EUR 106 mio./år. Når fleksible elforbrugere flytter elforbruget til timer med lavere elpriser, spares der omkostninger til elproduktion.

Endvidere spares investeringer til at fastholde effekttilstrækkeligheden i Danmark.
Når fleksibelt elforbrug flyttes væk fra spidslastperioder på grund af høje elpriser og tidsvarierende distributionstariffer, spares der ligeledes omkostninger til forstærkning af distributionsnet på i alt EUR 7 mio./år.

12 års data analyseret
Fremtidens el kommer i stigende grad som ‘vinden blæser’ eller ‘solen skinner’. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvor meget af elforbruget, der bliver dækket af svingende energikilder. Derfor har analysen gennemgået 12 års europæiske data.

Konklusionen er, at selv om der ofte er sammenfald mellem vejret i eksempelvis Sydsverige, Danmark og Nordtyskland, og dermed perioder med meget stor eller meget lav produktion fra vind og sol, så er der meget sjældent tidsmæssigt sammenfald mellem det restende forbrug, som landene skal dække med traditionelle kraftværker eller andre kilder, der ikke er afhængige af blæst eller sol.

- Landenes elsystemer er sjældent ude i ekstremsituationer på samme tid. Vi kan altså handle med hinanden og hjælpe hinanden i de ganske få timer, hvor der er risiko for, at udbud og efterspørgsel ikke kan mødes. Det vil være dyrere, hvis hvert land opbygger egne systemer til at kunne klare sig i alle tænkelige situationer, siger Bjarne Brendstrup, afdelingsleder i Energinet.dk’s Systemanalyse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11