Energiproduktionen i 38 kommuner overvåges
Ønsket om at overvåge de kommunale solcelleanlæg har på bare to år fået 38 kommuner til at henvende sig til den lille jyske virksomhed Evikali.
2
Billeder
Esbjerg Kommune viser her deres energiresultater frem på den skræddersyede specialside med eviShine. Foto: Evikali
Her vil man med Evikalis program Evishine, til opsamling og visualisering af energidata fra kommunens solcelleanlæg, få langt bedre styr på produktionen.
I Esbjerg Kommune er energirådgiver Kjeld Nissen tilfreds med samarbejdet med Evikali og arbejdet med Evishine.
- Med Evishine kan vi tydeligt følge produktionen fra vores solcelleanlæg og sammenligne det med, hvad vi forventede. Det er også fint, at produktet giver os adgang til forskellige invertere, og vi kan få tilsendt alarmer, hvis der er noget, der ikke fungerer som forventet, fortæller han.
Synliggørelse
Evikalis system er ikke blot et redskab for kommunens energirådgivere. Det anvendes også til at skabe synlighed omkring kommunernes vedvarende energiproduktion. Det har man især haft gavn af i Esbjerg.
- Det rigtig godt med informationsskærme, der er sat op i foyerområder i de enkelte bygninger. Skærmene er med til at øge interessen for energi. Endelig har vi også fået solcellerne på Esbjerg Kommunes hjemmeside, fortæller Kjeld Nissen.
Netop den udvikling kan man nikke genkendende til hos Evikali.
- Ret ofte starter kommunerne med at anvende eviShine til at vise produktionen fra deres solcelleanlæg. Når de har vænnet sig til systemet, udvider de med visning af forbrugsmålere og måske endda CTS systemer. Til sidst får kommunerne designet en ”specialside”, der profilerer deres aktuelle energiresultater på nettet, siger Søren Pretzmann, marketing manager hos Evikali.
Alene inden for to år har 38 kommuner valgt eviShine til overvågning, visualisering og synliggørelse af produktionen fra de kommunale solcelleanlæg. Senest har Aarhus Kommune med overvågning af 17 solcelleanlæg.