Vattenfall vinder udbud om kystnære havmølleparker

Med et historisk lavt bud pr. kWh.

Energistyrelsen meddelte i dag Vattenfall, at selskabet har leveret det økonomisk mest fordelagtige tilbud på opførelsen af kystnære havmølleparker. Vattenfall ser frem til at levere en nytænkende løsning, men må afvente, at Folketinget beslutter den endelige finansiering

Med et historisk lavt bud på 47,5 øre pr KwH er Vattenfall i dag udpeget til at opføre Danmarks to nye kystnære havmølleparker Vesterhav Nord og Vesterhav Syd. De nye møller sættes op ud for Holmsland Klit og Thyborøn.

- De nye kystnære offshore møller er et stort skridt mod at levere fossilfri strøm til en pris, der kan klare sig helt uden offentlig støtte. Prisen på 47,5 øre pr KwH er mere end 30 pct. under det prisloft, energiaftalen fra 2012 fastsatte, og sætter en ny verdensrekord, siger Vattenfalls danske landechef Ole Bigum Nielsen.

- Samtidigt har vi brugt rigtigt mange kræfter på at udforme de to anlæg, så de syner mindst muligt fra kysten. Helt konkret placerer vi en stor del af møllerne otte-ni km fra kysten mod den afstand på fire km, der ellers var mulighed for. Samtidigt planlægger vi mølletyper, der måler højst 190 meter i højden, hvor Energistyrelsens udbud angav en max højde på 220 meter. Derudover betyder vores løsning, at brugen af natlys bliver markant mindre, end Energistyrelsens visualiseringer præsenterer, fortæller Ole Bigum Nielsen.

De kystnære møller forventes at skabe mere end 5.000 arbejdspladser over tre år i opførelsesperioden. Derefter ventes 50-100 permanente jobs med drift og vedligehold.

Møllerne vil være omfattet af lokalt medejerskab og de fastboende får mulighed for at købe andele på op til i alt 20 pct. til kostpris i de to nye mølleparker.

Med opførelsen af Vesterhav Nord og Vesterhav Syd bliver Vattenfall den største ejer og operatør af land- og havmølleparker i Danmark. Vattenfall beskæftiger i dag mere end 200 medarbejdere på vindområdet i Danmark. Esbjerg er overvågningscenter for mere end 1000 vindmøller i Nordeuropa og knudepunkt for meget store vindmølleparker i Nordsøen.

Opførelsen af de kystnære møller afventer, at Folketinget fastlægger en endelig finansiering af projektet, som et bredt flertal af Folketinget vedtog i 2012.

Medlemmernes egne nyheder

Se alle medlemsnyheder

Mest læste

Andre Nordiske Medier

Ja tak, jeg vil gerne modtage Energy Supply DKs nyhedsbrev Læs cookie og datapolitik.

Ja tak, jeg vil gerne modtage markedsføring, tilbud, undersøgelser mv. fra Energy Supply DK. Læs cookie og datapolitik.

Nyhedsbreve

Energy Supply DK Breaking/Extra

Energy Supply DK Messenyheder

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.person.name }}

Vattenfall vinder udbud om kystnære havmølleparker

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Biogasbranchen sender drone på vingerne

Stor, større, størst: Vestforbrænding i fusions-ridt

Dumper vejledning: - Uanvendelig for vores arbejde

Stifter træder tilbage efter 20 år: Afløseren er fundet i Energinet

Flertal lander aftale om udbygning af elnettet

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Thomas Barfod 12. september 2016 11:38 Rapporter upassende indhold	Jeg forstår ikke rigtig hvorfor, man ikke bare ser at komme igang , med de lave budpriser tsop Vattenfall har tilbudt. Men kan godt give Dong 1..02 i tilskud på Anholt Vindmølle park. Tænk hvor meget PSO afgifter vi betaler for disse "dyre" havmølleparker, Det lugter langt væk af aftalt spil. Goldman Sachs, investering i DONG, den lave vurdering, og de sikre aftalter om høje tillæg til havvind. Det er vist også noget med at DONG primært har tjent penge på vind og taber penge på gas og oile, eller kun lige breakeven. Jeg har ikke noget imod at omstillingen, forsyningssikkerheden koster penge, men ville som forbruger og demokrat, gerne have en regering der vælger for folket og sørger for at det bliver så billigt som muligt for forbrugerne. 4000 MW solceller kapcitet blev også sløjfet, selvom det var billigere end havvind målt i tilskud på kilowatt time. Uvildig undersøgelse - ja tak.

Søren Holst Kjærsgård 12. september 2016 12:09 Rapporter upassende indhold	Findes der beregninger, der viser hvor meget back-up behovet vil reduceres med opførelsen af nye havmøller? På et tidspunkt i nat leverede vor ca. 5000 MW (heraf 1271 MW havmøller) store vindmøllepark ialt 160 MW. Det blæser ikke altid på havet..

Preben Maegaard 12. september 2016 16:49 Rapporter upassende indhold	Nedenfor viser tabellen prisudviklingen for de danske offshore projekter 2002 til 2016. Med projekterne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord er man omsider kommet ned på en pris pr. kWh, der stort set svarer til de priser, der var gældende for tidligere havvindkraftanlæg. • Horns Rev 1, opført 2002, får 45,3 øre/kWh; markedspris + pristillæg i 42.000 fuldlasttimer. • Nysted (Rødsand I), opført 2003, får 45,3 øre/kWh, markedspris + pristillæg i 42.000 fuldlasttimer. • Horns Rev II, opført 2009, får 51,8 øre/kWh i de første 50.000 fuldlasttimer. • Rødsand II (Nysted), opført 2010, får 62,9 øre/kWh i de første 50.000 fuldlasttimer. • Anholt, opført 2013, får 105 øre/kWh i de første 50.000 fuldlasttimer. • Horns Rev III, planlagt opført 2020 , får 77/kWh øre i de første 50.000 fuldlasttimer • Vesterhav Nord, Vesterhav Syd, planlagt opført ca. 2020, får 47,5 øre/kWh .. … Dertil skal som ved andre nyere offshore anlæg lægges udgiften til kabelanlæg til ilandføring af elektriciteten. Udgifterne hertil afholdes af energinet. Dk og betales via PSO. Beløbets størrelse pr. kWh er ikke offentliggjort. Man skulle tro, at med mere forskning, større og mere effektive vindmøller, flere erfaringer, lave renter og avanceret udstyr, når det gælder entreprenørarbejdet til havs, så ville prisen pr. kWh også falde. Men offshore er afregningspriserne bare steget og steget og så faldet lidt igen, når det gælder Horns Rev 3. Med Vesterhav Nord & Syd er man omsider tilbage på et fornuftigt prisniveau. Alt yder på, at der i høj grad har manglet effektiv konkurrence mellem de få energiselskaber, der er i stand til at operere offshore. Det har ført til særdeles høje fortjenester. De høje priser, især på DONG Energy’s Anholt projekt på 400 MW, er kraftigt medvirkende til, at udgifterne til PSO er løbet løbsk til skade for samfundsøkonomien og erhvervslivets konkurrenceevne i forhold til udlandet. I modsætning til vindmøller på land er offshore vindkraft stort set risikofri. Med garanterede afregningspriser i 50.000 fuldlasttimer (13 – 15 års drift) bliver energiselskaberne holdt skadesløse ved faldende elpriser. Med en markedspris i 2016 på ca. 15 øre/kWh udgør PSO andelen ved Vester Nord & Syd ca. 32 øre/kWh (47,5 – 15). Med det seneste offshore projekt er det blevet demonstreret, at udbudsmodellen, som er styret af Energistyrelsen, set over en 10-års periode ikke har været vellykket. Med alt for få udbydere har det været muligt for offshore-energiselskaberne at sikre sig særdeles for lukrative aftaler med staten. Det har ført til, at regeringen af omkostningshensyn har signaleret ønsker om at skrue ned for offshore vindkraft. Det signal har vindmølleindustrien omsider forstået og har reduceret kilowatttimepriserne til et mere realistisk niveau. Der er ikke tale om, at der bliver givet rabat på de seneste offshore projekter. Tværtimod er man på vej til at nærme sig reelle, konkurrencebestemte markedspriser. I forbindelse med DONG Energy’s Anholt projekt blev det gang på gang nævnt, at det var udbudsformen og en presset tidsplan med bøder for overskridelse af tidsplanen, som førte til de høje priser ved Anholt. Men holder den forklaring? Projektet blev politisk vedtaget i 2008, sendt i udbud i april 2009, og der blev skrevet kontrakt med DONG i juli 2010, hvorefter der var 3½ år til at opføre anlægget. Man havde samme tid til at gennemføre Rødsand (Nysted) II. Så det er langt fra sikkert, at forklaringen med den pressede tidsplan ved Anholt kunne føre til de stærkt forhøjede priser. Med 47,5 øre/kWh for Vesterhav Nord & Syd er offshore stadigvæk meget dyrere end vindkraft på land. Opstillet ved Vestkysten kan en 3 MW producere ca. 15 mio kWh om året. Med fundament og nettilsluttet men uden udgift til grund er prisen 30 mio kr. Med en rente på 4%, 20 års lineær afskrivning og driftsomkostninger på 9 – 11 øre/kWh får man en ren produktionsomkostning på 21 – 25 øre/kWh. Dertil skal i praksis lægges en form for kompenserende ydelse til den berørte lokalbefolkning. Ved lokale almennyttige selskaber kan den andrage ca. 10 øre/kWh, hvilket giver et årligt provenu til lokale infrastrukturprojekter på i størrelsesordenen 1,5 mio kroner for en 3 MW-type vindmølle. Eftersom den kompenserende ydelse kan betragtes som en samfundsinvestering i infrastruktur, må det konkluderes, at moderne vindmøller på land, hvor vindforholdene er optimale, kan producere elektricitet til en pris, der er halvdelen af det seneste offshore projekt Vesterhav Nord & Syd.

Holger Skjerning 12. september 2016 22:31 Rapporter upassende indhold	Hallo alle - især Regeringen og Preben Maegaard! Det er slet ikke prisen pr kWh, der er vigtigst. Problemet er den svingende el-effekt. Mellem næsten nul og 5000 MW. Om prisen: 47,5 øre/kWh + ca. 23 øre/kWh (elbørsen), det er ca. 70 øre/kWh. Det kaldes billigt, men det er dyrt for alle os, der skal betale (PSO eller skat?) Nej problemet er, at vindmøllerne ca.30% af tiden står næsten stille, og derfor skal vi enten have alm. kraftværker som backup - eller sikre os (kontraktmæssigt), at udlandet vil levere strøm hver gang, det ikke blæser. Backup-løsningen vil omtrent fordoble den faktiske pris for vindmøllestrømmen. Endnu værre for solcellestrøm, som kun leverer el 10 - 12% af tiden. Så er vi oppe på ca. 1,50 kr/kWh. Desuden medregnes ikke prisen for de mange søkabler, som vindmøllerne kræver, hvis vi fortsætter vindmøllebyggeriet. Kablet til England koster vist 700 mill. kr, som burde fordeles på de producerede vindmølle-kWh. Ingen har vist nogensinde beregnet den faktiske pris for strøm fra vind??? Hvis Regerings regnekarle beregner den faktiske pris, er det ikke blot de kystnære vindmøller, der bliver droppet, men også havmøllerne!

Søren Lund 13. september 2016 04:39 Rapporter upassende indhold	"Om prisen: 47,5 øre/kWh + ca. 23 øre/kWh (elbørsen), det er ca. 70 øre/kWh. Det kaldes billigt, men det er dyrt for alle os, der skal betale" Hallo, Holger, du er galt afmarcheret! De 47,5 øre/kWh er ikke selve tilskuddet, men en garanteret mindstepris, som udgøres af markedsprisen (det du kalder elbørs) + et variabelt tilskud. Du vil nok stadig påstå det er dyrt, men hvad har du der er billigere, udover vandmøller?

Holger Skjerning 13. september 2016 22:38 Rapporter upassende indhold	Søren: Jeg beklager, hvis min kommentar ikke holder. En kilde siger. 47,5 øre/kWh i tilskud, andre skriver, at det er mindsteprisen. Ved du (eller en anden?), hvad de 47,5 øre/kWh præcis betyder???

Søren Lund 15. september 2016 09:36 Rapporter upassende indhold	47,5 øre/kWh er en garanteret mindstepris, som de får i de første 50.000 fuldlasttimer. Er markedsprisen 23 øre/kWh, så får de et tilskud på 24,5 øre/kWh, og efter ca 11 år, når de 50.000 fuldlasttimer er leveret, så får de kun markedsprisen. Udbuddet er m.a.o. præcis som med de øvrige havmølleparker, blot med den forskel at de kystnære selv betaler for landkabel og transformator. Synes du det er dyrt?

Holger Skjerning 15. september 2016 18:15 Rapporter upassende indhold	Søren: OK, din udlægning er korrekt. Jeg har rettet det andre steder, jeg havde kommentret. Om det er dyrt? - Altså sammenlignet med tidligere, f.eks. Anholt, er det jo billigt. Sammenlignet med markedsprisen er det dyrt. Og medregner man backup, er det meget dyrt. Men så længe vi kan "regne med" at hente strømmen billigt i vore nabolande, når det ikke blæser, så er det blot dyrt. Men altså kun i 12-15 år, for derefter er det formodentlig markedsprisen, der gælder også for møllerne. Plus evt. backup.