23948sdkhjf

Spica Technology ombygger to vindmølleparker

Se time-lapse-videoen: Montørerne opsætter retrofit på rekordtid.

Der er run på i den danske virksomhed Spica Technology.

Ikke mindst sidste år, der kulminerede i ombygningen af hele to vindmølleparker – med retrofit og Scada-system, der muliggør overvågning af alle møller i parken samtidig.

To tyske mølleparker
Konkret er der tale om to omfattende projekter. Retrofit af en vindmøllepark i Nauen i Tyskland bestående af 10 vindmøller og en vindmøllepark ved Giersleben med 16 vindmøller - også i Tyskland.

- I Nauen var der behov for at ombygge den originale west-control-styring og erstatte den med en ny Spica SCS-controller. Projektet startede op med retrofit af en testmølle tilbage i maj 2015. Resultatet blev meget tilfredsstillende og banede vejen for installering af retrofit i de resterende ni vindmøller i parken i september 2016, fortæller Benny Thomsen, direktør hos Spica Technology.

Projektet i Nauen er realiseret for firmaet WPD Windmanager, der beskæftiger sig med styring af vindmølleparker.

Hurtigt ind, hurtigt ud
I forbindelse med begge projekter har Spica Technology anvendt et møllespecifikt monteringskit, et såkaldt plug-and-play-monteringssæt, der er forberedt hjemmefra og specifikt tilpasset den enkelte mølle. Det medvirker til, at retrofit-tempoet kan holdes forholdsvist højt. 

- Det er ikke noget kunden stiller krav til, at det skal gå hurtigt, men det er vigtigt for os, at vi ikke forstyrrer kunden mere end højest nødvendigt. Når vi går i gang med at udskifte styringer, vil der altid være forstyrrelser, møllerne producerer mindre, der kommer spørgsmål, der er måske noget teknisk, der skal tages beslutninger omkring osv. Så jo hurtigere vi kan få møllerne op og køre, desto mindre ”støj” giver det kunden, forklarer Benny Thomsen.

Især i forbindelse med installation af retrofit på vindmølleparken ved Giersleben med 16 møller har Spica Technology haft fart på.

- Efter den første kontakt blev skabt i august 2016, skrev vi under på kontrakten direkte på WindEnergy Hamburg i september. Og hele projektet var gennemført og afleveret inden for tre måneder, hvor vi har retrofittet hele vindmølleparken med i alt 16 vindmøller af typen WindWorld 750kW, der blev monteret med komplet Scada-overvågning, oplyser Benny Thomsen.

Alle møller kan retrofittes
Samtlige møller i de to tyske parker er 750 kW-møller. Men det betyder ikke at Spica Technology kun går efter de små møller.

-  Alle møller kan i princippet retrofittes, men det er urealistisk for møller over 2MW. Spica har indtil nu udelukkende retrofit til møller med stall-regulering, som typisk er op til 1MW. Men har vi også projekter i pipelinen til møller op til 2 MW, som vi skal kigge på, fortæller Benny Thomsen.

I videoen herunder kan man se to af Spica Technologies' montører, der er i gang med opsætning af retrofit i tårnet i en af de 10 møller i Vindmølleparken ved Nauen i Tyskland.

 

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078