23948sdkhjf

Siemens tester snart ny teknologi i Nissum Bredning

Energistyrelsen tildelte i begyndelsen af marts-måned selskabet I/S Nissum Bredning Vind etableringstilladelse til selskabets 28 MW-forsøgsprojekt Testbed for nye teknologier og integreret design.

Det betyder, at der nu sammen med Siemens Wind Power skal testes ny teknologi og nyt design af store offshore-møller i den yderste del af Limfjorden.

Fire offshore-møller
Der skal i alt opstilles fire havvindmøller i Nissum Bredning - og det bliver fire eksemplarer af Siemens’ 7MW direct drive vindmølle.

Møllerne bliver installeret med nye jacket-fundamenter, og der skal testes nyskabninger på både tårn og styring. På tårn-delen vil man forsøge sig med en slankere og lettere konstruktion, som er specielt velegnet til jacket-fundamenter.

Møllerne forbindes med elenettet med en ny type kabel og et nyt turbinekoncept med 66 kV spænding. Det gør man, fordi Siemens forventer, at det bliver standard-spændingen for fremtidige havmølleparker.

Klar, parat, test
Efter at Energistyrelsen har givet grønt lys til etablering af møllerne i Nissum Bredning i et fem kvadratkilometer stort område, er det nu Nissum Bredning Vind og Siemens Wind Powers tur til at trække i arbejdstøjet.

- Siemens er allerede langt henne med produktionen af møllerne. Og man er næsten færdig med at støbe de fundamenter, møllerne skal stå på, fortæller formand for Nissum Bredning Vind, Peter Wisbech Christensen

Møllerne skal efter planen stilles op i august og forventes at være i drift i løbet af oktober og november 2017. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062