”Disruption” har været modeord de seneste år, og de fleste kender vel eksemplet med Kodak, som opfandt den digitale chip til kameraer, men ikke troede, det havde en fremtid og i øvrigt ville ødelægge den eksisterende forretning.

Kodak tøvede, og det var der så andre, der lukrerede på. Resultatet kender vi fra os selv og fra turistdestinationer i hele verden: Alle tager fotos med digitale kameraer - milliarder af fotos af hunde, katte, familiemedlemmer, Den Lille Havfrue, Eiffeltårnet og Den Kinesiske Mur!

Hvordan er det så lige med disruption indenfor energiforsyning?

I Danmark har vi oplevet at gå fra at være verdensmestre i at bygge effektive kulkraftværker til, at de nu bliver udfaset i takt med, at deres teknisk-økonomiske levetid løber ud. Omstillingen er drevet af en kombination af politiske mål og teknologisk disruption i takt med, at vindkraft bliver stadig mere konkurrencedygtig.

Er overgangen fra produktion på termiske kraftværker til vindmøller og solkraftværker disruption? For ejere af termiske kraftværker, der ikke er kommet med på teknologiskiftet: Ja. 

Værdien af nogle af de gamle energiselskaber i Europa er styrtdykket, så man kan godt tale om, at deres forretning er blevet disruptet. Meget af den nye produktion fra vedvarende energi bliver født ind på distributionsnettene, mens inputtet for blot 20-30 år siden foregik på højspændingsniveau.

Situationen har ændret sig, men energisystemet har tilpasset sig de nye tider og har ikke forandret sig radikalt. I en dansk sammenhæng vil en disruption af elsystemet være, hvis forbrugerne begynder at producere deres egen strøm og dermed gør elnettet overflødigt.

Er det sandsynligt, at forbrugerne går offgrid i Danmark?

Vi så i 2012, at op mod 100.000 husstande valgte at investere i solcelleanlæg, som typisk kan dække, hvad der svarer til et års forbrug. Erfaringerne viser ikke overraskende, at de fleste solcelleanlæg producerer meget i sommerhalvåret. I dette forår har der været solrige dage, hvor solcellerne har leveret mere effekt end alle de centrale kraftværker til sammen.

Men, men, men… de fleste vinterdage leverer solcellerne ingenting eller meget lidt. 

De batteriteknologier, der markedsføres til husstandsniveau, er typisk egnede til døgnudjævning, så når energien produceres om dagen, så lagres der energi i husstanden til forbruget om natten.

Batterier til sæsonudjævning fra sommer til vinter er en anden sag. Der forskes i forskellige lager-løsninger, men umiddelbart er ’de store batterier’ ikke økonomisk attraktive i forhold til at være tilsluttet et sammenhængende elsystem.

Jeg er derfor overbevist om, at vi mange år ud i fremtiden vil have et ”klassisk” elnet i Danmark, fordi det er effektivt, leverer el 99,99 procent af tiden og er den samfundsøkonomiske billigste løsning.

Den erkendelse må imidlertid ikke blive en sovepude, så vi ender i en ”Kodak-situation”. Vi i energibranchen skal forberede os på, at vores system vil blive anvendt på nye måder i takt med, at stadig flere elkunder producerer – og lagrer – deres egen elektricitet. 

Artiklen er en del af temaet Klumme.