I regeringens udspil til en forsyningsstrategi, der blev fremlagt i efteråret 2016, er der lagt op til et opgør med den nuværende ”hvile-i-sig-selv”-regulering. Dette kan ske ved at introducere indtægtsrammeregulering, som bygger på forretningsmæssige principper, dvs. en anden risikovillighed, kortere investeringshorisont og med mindre fokus på forbrugerne. En sådan ændring kan gøre det mere attraktivt for kommercielle investorer at investere i fjernvarmeforsyningen.

En kommerciel investor vil typisk have andre krav til både afskrivningsperiode og forrentning end det almindelige forbruger- eller kommunalt ejede fjernvarmeselskab, som i højere grad kan karakteriseres som ”tålmodige penge” med lang investeringshorisont.

Om man i højere grad vil åbne fjernvarmesektoren op for investorer, som har en anden investeringshorisont, end den, der har præget sektoren indtil videre, er et politisk valg.

Man skal dog være klar over, at et sådant valg vil have konsekvenser for den type af teknologier, der investeres i.

Sværere betingelser for fjernvarmen og den grønne omstilling Et skift mod kortere afskrivningsperioder og øget forrentning vil givetvis resultere i investeringer i teknologier, som har relativt lave investeringsomkostninger og højere driftsomkostninger.

Eksempler på sådanne teknologier er naturgaskedler, eller kedler baseret på affald eller biomasse, der har relativ lav effektivitet, når man sammenligner med alternativer som f.eks. solvarme, kraftvarme og gasdrevne varmepumper. Teknologier som - modsat kedlerne - er kendetegnet ved enten høj effektivitet, som kraftvarmeenhederne og varmpumperne, eller lave driftsomkostninger som solvarmen.

På den anden side er teknologierne også karakteriseret ved at kræve længere afskrivningsperioder for at være rentable, men de giver til gengæld en lavere varmepris på sigt. Hvis investeringerne gør, at fjernvarmesektoren går mod at blive mere kedelbaseret, er vi her i gang med at rokke ved en af hjørnestenene af fjernvarmens berettigelse; nemlig den høje effektivitet, som historisk har sikret maksimal udnyttelse af brændslet, men som også skal opveje ledningstabet. Kortsigtede investeringsbeslutninger kan altså på sigt resultere i højere varmepriser og dermed forværre fjernvarmens konkurrenceforhold til de individuelle opvarmningsformer.

Udover de potentielle indvirkninger på brændselseffektiviteten i fjernvarmesektoren vil en kortere investeringshorisont også have en indflydelse på den grønne omstilling og fjernvarmens rolle i det sammenbundne energisystem.

En kortere afskrivningsperiode og/eller et højere forrentningskrav vil have stor indflydelse på investeringer i solvarmekapacitet, fordi det er en langsigtet kapitalintensiv investering.  Dette er ærgerligt, eftersom solvarme indenfor fjernvarmen har et meget stort potentiale for at bidrage til at øge andelen af VE.

Herudover vil incitamenterne til at investere i kraftvarmenheder og lagre blive påvirket. Dette kan være med til at reducere sammenbindingen med elsystemet, idet der vil blive investeret i mindre kapacitet, som kan producere elektricitet, når det er nødvendigt og lagerkapacitet som sammen med elpatroner kan forbruge strøm og lagre det som varme, når der er en overflod af strøm i systemet.

Politikerne må altså vælge, hvad der er vigtigst: Grøn omstilling og langsigtede investeringer, som sikrer lave varmepriser? Eller at kommercialisere og risikere at ende med en ineffektiv fjernvarmesektor?

Grøn Energi er netop ved at gennemføre en større analyse, som mere detaljeret beskriver konsekvenserne for fjernvarmesektoren ved en kortere investeringshorisont eller et højere afkastkrav.

Artiklen er en del af temaet Debat.