23948sdkhjf

Kommunal investering i bioenergi var ulovlig

Det var i strid med lovgivningen, da Hjørring Kommunes byråd i 2004 besluttede at skyde 11 millioner i det skrantende Dammen Bioenergi.
Indenrigsministeriet har nu fastslået, at byrådet i Hjørring Kommune handlede ulovligt, da de i 2004 vedtog at investere 11 mio. kr. i Dammen Bioenergi. I forvejen havde kommunen investeret 10 mio. kr. i selskabet, hvilket er grænsen for den lovlige, kommunale investering. Det skriver Nordjyske.dk.

Med de 21,1 mio. kr. fik kommunen 100 % ejerskab i bioenergiselskabet, hvorfor det blev borgerne i Hjørring Kommune, som endte med regningen, da Dammen Bioenergi gik konkurs.

Det er på den baggrund, at Peder Hvelplund fra Enhedslisten klagede til Indenrigsministeriet idet, Statsforvaltningen Nordjylland tidligere er kommet frem til, at byrådets ikke handlede ulovligt .

Rejses ikke sag mod de daværende byrådsmedlemmer
Kendelsen til trods har Indenrigsministeriet valgt ikke at rejse sag eller erstatningskrav mod de daværende byrådsmedlemmer.

I ministeriets begrundelse for ikke at forfølge sagen fremgår det blandt andet, at byrådet handlede i god tro, da de troede de kunne anvende nødretsbestemmelsen.

Peder Hvelplund, som indbragte klage for Indenrigsministeriet, har dog ikke tænkt sig at lade sagen ligge. Han vil nu have Enhedslisten i Folketinget til at rejse sagen for Indenrigsministeren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071