23948sdkhjf

DONG finansierer havmølleparker med frasalg

De store omkostninger forbundet med udbygningen af havvindparker gør det nødvendigt for DONG at sælge ejerandele i mølleprojekter til store forsikringsselskaber og pensionskasser.
DONG tager som en af de første i energibranchen en ny finansieringsmodel i brug for at skaffe kapital til etablering af bl.a. havmølleparker.

Andele i havvindmølleparker sælges til store institutionelle investorer som pensionskasser og forsikringsselskaber, der har midler og vilje til at gå ind i projekterne.

Modellen allerede anvendt flere steder
Indtil videre er modellen anvendt ved Walney-havmølleparken, hvor PGGM har købt 24,8 % af DONG for 140 mio. kr. samt overtaget en tilsvarende andel af anlægsudgifterne. Ligeledes har DONG solgt 50 % af havmølleparken Nysted til PensionDanmark for 700 mio. kr.

- Derfor tror vi på, at det vil være muligt at finansiere en stor del af fremtidige vindmølleparker efter en model, hvor vi bygger parkerne og så sælger måske 49 pct. fra til et købedygtigt publikum i den institutionelle sektor, siger adm. direktør i DONG Anders Eldrup til Jyllands-Posten.

Eneste sted der er penge nok
Årsagen til, at DONG har taget den ny finansieringsmodel i brug for at skaffe penge til udbygningen af vedvarende energi frem for fossile brændstoffer, er klar:

- Den rejse, vi skal lave fra sort til grøn energi, er sindssygt kapitalkrævende, og der er ikke så mange, som har penge i vore dage. Staterne har ikke rigtig penge, bankerne vil ikke låne ud, og energiselskaberne tjener ikke, hvad de gjorde engang. Men institutionelle investorer som forsikringsselskaber og pensionskasser har pengene, forklarer Anders Eldrup.
Læs mere om: Dong
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11