Analyse: Vindmøllepriser har ramt bunden
Stigende priser på råvarer bremser prisfaldet på vindmøller og får de store producenter til at presse deres underleverandører.
Efter halvandet år, hvor vindmøllepriserne er faldet 20-30 % kan prisen ikke komme længere ned. Sådan siger analytiker Tim Stephure fra IMS Emerging Energy Research ifølge TV2 til Ritzau Finans ved den årlige amerikanske vindmøllekonference, Windpower 2011.
Vurderingen er, det lave prisniveau får vindmølleproducenterne til presse resten af leverancekæden.
- Vindmølleproducenterne forsøger at holde deres marginaler ved at presse deres underleverandører. De vindmølleproducenter, som har gjort det bedst, Siemens, Vestas og GE, har været i stand til at begrænse faldet i deres marginaler, fordi de er i stand til at presse deres leverandører hårdere, siger Tim Stephure.
Råvarepriser med til at bremse prisfaldet
Det store prisfald siden slutningen af 2009, hvor møllepriserne toppede, tilskriver Tim Stephure teknologiske fremskridt og det forhold, at der er kommet flere aktører på markedet.
Prisstigninger på råvarer bremser dog for videre prisfald, lyder vurderingen, og det kan altså nu mærket i hele industrien.