23948sdkhjf

Dong reparerer Nordsøplatform for milliarder

Dong Energy gennemfører nu en permanent reparationsløsning for den danske Nordsø-platform Siri.
Dong Energy har arbejdet intensivt med eksterne ingeniørselskaber og har nu fundet en permanent løsning for reparation af Siri-platformens beskadigede undersøiske struktur. Det er af afgørende vigtighed at udføre en tilstrækkelig reparation for at kunne drive platformen på en sikker og ansvarlig måde.

Reparationen vil genetablere platform-strukturens integritet i overensstemmelse med Offshore-sikkerhedsloven.

Omkostningerne vil blive betragtet som operationelle omkostninger. De samlede omkostninger udgør i 2011 og 2012 ca. 2 mia. kr. Dong Energy har 50 procent ejerandel af Siri-platformen.

Tilfredse med løsningen
- Der er stadig betydelige olieressourcer i Siri-området, og vi er tilfredse med at have fundet en løsning for Siri-platformen, så vi kan producere reserverne fra Siri-feltet og dets forbundne satellit-felter på sikker vis mange år fremover, siger Flemming Horn Nielsen, Vice President i Dong Energy, og ansvarlig for selskabets danske olie- og gasaktiviteter.

Baggrund for reparationsarbejdet på Siri
Dong Energy valgte i august 2009 at stoppe produktionen fra Siri-platformen. Det skete, da en planlagt inspektion havde afsløret revner i en undersøisk struktur placeret i tilknytning til olie-lagertanken under platformen.

I januar 2010 blev produktionen fra Siri-platformen genoptaget efter implementeringen af midlertidige sikringsmæssige tiltag.

Ændrer ikke forventninger til resultat
Da omkostningerne til den permanente reparationsløsning delvis opvejes af positiv effekt fra højere energipriser, ændrer indholdet af denne meddelelse ikke Dong Energy's tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2011 eller det forventede investeringsniveau som
udmeldt i forbindelse med årsregnskabet for 2010.

EBITDA for 2011 forventes således fortsat at blive på niveau med 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141