23948sdkhjf

Gode ordrer venter på Vestas i Afrika

Interessen for vedvarende energi stiger i Afrika, og det kommer den danske vindmølleindustri til at nyde godt af.
Allerede sidste år åbnede Vestas sit første kontor i Sydafrika, koncernens første kontor på det afrikanske kontinent, og i de kommende år forventer vindmølleproducenten pæn vækst.

- Vestas ser et stort potentiale i vindprojekter i Afrika. Kontinentet er i øjeblikket stort set uopdyrket, og de fleste lande skriger efter ny kapacitet på grund af pæn vækst i deres økonomier og stigende efterspørgsel efter energi til stabile priser. Såfremt de nødvendige lovgivningsmæssige rammer kommer på plads, taler vi om et potentiale på mellem 4.500 og 6.700 MW vindkraft, udtaler senior vice president hos Vestas, Peter Brun, til Børsen.

Han bakkes op af direktør for Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, der især fremhæver lande som Sydafrika, Marokko og Egypten, som alle har sat ambitiøse mål for udbygningen af vedvarende energi.

Og det er ikke blot vindmølleindustrien der ser det store potentiale i Afrika. PensionDanmark har netop investeret 52 mio. kr. i etablering af vedvarende energianlæg i Afrika.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141