23948sdkhjf

Vind, biogas & 5.500 nye arbejdspladser

Det er hovedtrækkene i regeringens energi- og klimaudspil, der fremlægges i morgen.
En investering på et større antal milliarder kroner skal sikre højere beskæftigelse, lavere udslip af drivhusgasser, udbygningen af vindenergi, et los bagi til biogassen og mål for energibesparelser, skriver Politiken.

Læs: Sagt og skrevet om Finanslovsforslaget

Øger ambitionsniveauet
Udspillet fra regeringen skal skabe 5.500 arbejdspladser i 2013 og vil i de kommende år skære op mod en tredjedel af CO2-udslippet. Samtidig vil regeringen investere langt flere penge i klima og energi end den forrige regering, der havde afsat 3 mia. kr. til Danmarks grønne fremtid.

- Vi øger ambitionsniveauet og vil investere væsentligt flere penge, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokraternes ordfører for klima- og energi.

De mange nye jobs skal skabes i håndværkersektoren, hos rådgivere og i industrien.

Vindmøller, biogas og energibesparelser
De mange milliarder skal hovedsageligt bruges på tre ting: vindenergi, biogas og energibesparelser.

Der skal sættes skub i udbygningen af vindenergi – både til lands og til havs, mens biogassen – med Pernille Rosenkrantz-Theils ord – skal have et los bagi.

Sidst skal private husejere og virksomheder spare på energien via nedsatte mål fra regeringens side - og via rådgivning og incitamenter.

Regeringen satser på et bredt forlig inden jul.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094