23948sdkhjf

Dansk cleantech-virksomhed igen i år i verdenseliten

Det blev ikke til en dansk 1. plads ved VM for cleantech ligesom i 2010, men Black Silicon Solar endte i finalen foran konkurrenter fra hele verden. En virksomhed fra Chile løb med sejren.
Efter sejren ved den danske finale tog den DTU-baserede virksomhed Black Silicon Solar Cells d. 15. - 16. november til Silicon Valley i USA for at repræsentere Danmark ved den internationale konkurrence, Cleantech Open Global Ideas Competition, som er en del af Global Entrepeneurship Week i uge 46. Det skriver DTU.

Læs: Banebrydende solcelleteknologi vinder DM i Cleantech

Blændende dansk præsentation
De danske deltagere leverede en blændende præsentation og fangede både dommernes og investorernes interesse, men med 23 deltagende hold var konkurrencen hård. Til begivenheden var der 1500 investorer, eksperter og dommere samlet.

Da alle holdene havde leveret en fem minutters præsentation og havde fået stillet spørgsmål af dommerne, blev Black Silicon Solar udtaget som en af de seks finalister, der skulle konkurrere om vindertitlen.

Årets vinder blev Bio Filtro fra Chile, men Black Silicon Solar blev anerkendt som en del af den absolutte verdenstop inden for solcelle-innovation.

Danskerne gjorde godt indtryk
Kevin Braithwaite, der er generaldirektør for Global Ideas Competition, sagde om Black Silicon Solar:

- Efter sidste års sejr efterlod Danmark igen i år et ekstremt stærkt indtryk, men de seks finalister var alle dygtige hold. Selvom kun et hold tog vindertitlen, ser vi dem alle som vindere, og vi glæder os meget til en fortsat strøm af teknologi fra det danske cleantech miljø.

Anand Kamannavar, der er investeringschef i Applied Materials sagde:

- Black Silicon Solar har virkelig styr på både målgruppe og teknologi. Jeg vil utroligt gerne se dem komme igennem nåleøjet og vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dem.

Om Global Ideas Competition
Clean Tech Open Global Ideas Competition er en jagt på den mest lovende cleantech teknologi. Ideer kommer ind fra alle verdensdele, og alle de deltagende lande konkurrere imod vindere fra andre lande i Global Forum, som ligger i Californien. Konkurrencen foregår under den årlige verdensomspændende iværksætter uge Global Entrepeneurship Week.

Om Black Silicon Solar Cells
Black Silicon Solar Cells har udviklet en nano-belægning, der gør solceller mere omkostningseffektive. Det betyder, at man nu kan udvinde solenergi til en pris, hvor det rent faktisk kan svare sig. Nano-belægning gør solceller i stand til at absorbere mere sollys. Det gør opfindelsen attraktiv i et marked, der i disse år arbejder hektisk på at kunne konkurrere med andre alternative energiformer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111