23948sdkhjf

Første fundament skyder havmøllepark i gang

Mens andre var ved at gå om bord i nytårsmiddagen, tyvstartede installationsfartøjet Svanen installationen af den første monopæl i Anholt Havmøllepark.
Efter den oprindelige plan skulle Svanen i arbejde den 1. januar, men det lykkedes at mobilisere installationsfartøjet nogle dage tidligere til afsejling fra Grenaa Havn allerede den 27. december . På grund af vejrprognoser med megen blæst blev afsejlingen dog udsat, og den 29. december kunne Svanen sejle ud mod positionen.

Dagen efter, den 30. december kl. 12.25 blev den første monopæl løftet i vandet ved Bladt Industries i Aalborg Havn og tøjret efter en slæbebåd, der tog kurs mod mølleparken. Turen fra Aalborg til havmølleparken tager omkring 12 timer på slæb, og velankommet kunne forberedelserne til installationen gå i gang.

Selve ramningen startede nytårsaften kl. 17, og efter to timer var pælen nået til endelig dybde.

Baseret på monopælkonceptet
Anholt-projektet er baseret på det velkendte monopælkoncept. Det vil sige en enkeltstående pæl, som rammes ned i havbunden. Monopæl-fundamentet er i et rundt stålrør med en diameter på ca. 5 meter og en godstykkelse på 5-9 cm. Længden af monopælene er tilpasset den aktuelle placering og varierer fra 37 til 54 meter.

For at kunne flåde den ca. 450 tons tunge monopæl fra Aalborg til installationsområdet er pælen lukket med to ende dæksler. Disse fjernes i forbindelse med at pælen rejses op, og pælen placeres på den endelige position. Ved hjælp af en stor hydraulisk hammer rammes monopælen herefter ned i havbunden i en dybde på 18-36 meter afhængigt af vanddybde og havbundsforholdene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11