Fin anerkendelse af Dantherm Power
Et uafhængigt amerikansk analyseinstitut har udnævnt Dantherm Power som verdens førende inden for nødstrømsanlæg, der kører på brændselsceller.
Det er et uafhængigt amerikansk analyseinstitut, der har foretaget udnævnelsen, skriver Nordjyske.dk.
Travl fremtid
Markedet for virksomhedens brændsecelleanlæg er da også enormt.
Anlæggene kan bruges i mobilmaster – og dem er der fire millioner af i verden. Mere konkret skal Dantherm Power i den kommende tid installere mini-kraftvarmeværker i omkring 100 almindelige parcelhuse.
Dantherm Power har i de seneste fire år fordoblet sin omsætning fra år til år, og der venter også i år en fordobling af omsætningen, lyder det fra direktør Jesper Themsen.
Hobro som brændselscellernes højborg
Det er ikke kun Dantherm Power med base i Hobro, der er kommet på verdenskortet, når det gælder brændselsceller.
Den erhvervsdrivende fond Cemtec i Hobro kunne i går afsløre at man havde hentet EU-millioner til etableringen af Skandinaviens første brændselscelletestcenter.
Læs: Nyt skandinavisk brændselscelle-testcenter i Hobro