23948sdkhjf

Aluwind styrker sig offshore

Udviklingen af et nyt alu-cover og en ny platform til offshore-vindmøller skal for alvor skabe opmærksomhed om anvendelsen af aluminium i netop offshore-konstruktioner.
- Der er jo ikke noget nyt i at anvende aluminium offshore. Det har olie og gasbranchen gjort i årtier, fortæller salgsdirektør Ole Rasmussen, der netop er hjemvendt fra en tur til Tyskland, hvor han endnu en gang slog et slag for det, der for Aluwind er den virkelige nyhed.

Et alu-cover og en alu-platform til anvendelse i offshore-vindindustrien.

Ej blot til stål
Når Aluwind kaster sig ud i at udvikle nye produkter til offshore-industrien sker det blandt andet for at komme den generelle opfattelse af, at kun stål kan anvendes, til livs.

- Vi har netop leveret skilte til Thornton Banks, og der er solide referencer i olie- og gasbranchen, der viser, at alu er mere end almindeligt velegnet til offshore-industrien, fortæller Ole Rasmussen, der er ked af den gammeldags opfattelse, der stadig præger branchen.

Aluwind baserer derfor sin produktudvikling på erfaringer fra olie- og gasindustrien, men henvender sig udelukkende til vindindustrien, hvor virksomheden har mangeårig erfaring.

Klar til test i fuld skala
Det har har taget Aluwind godt et år fra de første idé-lamper blinkede til, at man i dag står med en fuldtudviklet udgave af både platformen og alu-coveret.

- Vi har endnu ikke testet komponenterne, da vi helst vil teste den fulde platform i samarbejde med en kunde. Altså en test af produktet i fuldskala, siger Ole Rasmussen, der fortæller, at man er i god dialog med flere kunder.

- Vi forventer et salg og dermed også testopstart i løbet af 2012, understreger han.

Det kræver rekonstruktion
Aluwind har med sin nye alu-platform taget udgangspunkt i en ståludgave, men det betyder ikke, at man blot kopierer mål og mængder med hovedet under armen. I mellemtiden har Aluwind allerede leveret andre løsninger til offshore fundamenter til tre store projekter.

- Man kan jo ikke bare konvertere et stålprodukt til et alu-produkt, det kræver både gennemgribende redesign og rekonstruktion, fortæller Tine Voight, salgsingeniør, og tilføjer:

- Vi har vores egne ingeniører til at foretage beregninger fra bunden af. Vi redesigner produkterne gennemgribende – det giver en række fordele, bl.a. vægtbesparelse og design.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125