Vestas bekræfter monster-ordre
Vindmølleproducenten skal levere 396 MW til Mareña Renovables-projektet i Mexico.
Vindmøllerne skal opstilles i Mareña Renovables-vindmølleparken i Tehuantepec i den sydøstlige del af delstaten Oaxaca i det sydlige Mexico.
Ordren er afgivet af et konsortium bestående af Macquarie Mexican Infrastructure Fund, Mitsubishi Corporation og det hollandske pensionsselskab PGGM.
- Dette er en vigtig milepæl for Vestas, da vi vil forstærke vores førerposition i Latinamerika og globalt, siger Juan Araluce, chief sales officer i Vestas.
Levering af vindmøllerne vil efter planen begynde i andet kvartal 2012.