23948sdkhjf

Udsigt til vindmøller ved Urup Hede

Med Billund Byråds vedtagelse af kommunalplantillæg og lokalplan er der nu udsigt til, at der kan blive placeret seks store vindmøller i området ved Urup Hede.
Urup Hede, der ligger vest for Grindsted i Billund Kommune, kommer således til at danne rammerne for seks store vindmøller.

Lokalplanen udlægger areal til opstilling af seks vindmøller med tilhørende fundamenter, veje og de arealer, der er nødvendige som arbejdsareal for opstilling og vedligeholdelse af vindmøllerne. Vindmøllerne vil formentlig hver især have en effekt på 3,0 MW.

Vindmølleanlæggets udformning
Ifølge lokalplanen vil vindmøllerne vil have en navhøjde på 93,9 meter og en rotordiameter på 112 meter. Vindmøllerne skal opstilles på to rette linjer og med en ensartet indbyrdes afstand, som maksimalt må variere med 5%.

Kravene til vindmøllernes placering, udformning og effekt er fastlagt for at sikre, at vindmølleområdet fremstår som en harmonisk og let opfattelig geometrisk formation i forhold til det eksisterende vindmølle anlæg, det omkringliggende
landskab og for at sikre, at vindenergien i området bliver udnyttet bedst muligt.

Til hver vindmølle bliver der etableret et permanent arbejdsareal på cirka1.000 m2 til serviceeftersyn og vedligeholdelse i vindmøllernes levetid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062