23948sdkhjf

Nye problemer til geotermisk projekt – boreudstyr tabt i dybet

Uheld i forbindelse med boringer spænder endnu engang ben for Energi Viborgs geotermiske projekt i Kvols, der nu er 100 millioner kroner dyrere end beregnet.
Enhver forhåbning og forventning fra Energi Viborgs side om at nå gennem gassum-laget uden nye forhindringer har vist sig ikke at blive opfyldt. I forbindelse med en udvidelse af borehullets diameter, skete der for nyligt et teknisk uheld under tilbagetrækningen af det benyttede udstyr. Boreudstyret var gået tabt i stor dybde, og dermed var borehullet gjort uanvendeligt.

Boreteknisk set har man i den seneste uge cementeret en prop oven på det tabte boreudstyr, og påbegyndt boring af et nyt ”side-track” over en strækning på ca. 140 meter, hvorved Gassum-laget kan nås. Herefter forsøger man at iværksætte en boring gennem dette vandførende lag.

100 millioner dyrere
Uheldet vil, ud over tab af boreudstyr til en værdi af godt og vel en halv million kroner, medføre ekstraomkostninger som følge af muligvis yderligere boredage. Samtidig bliver der tale om regulære projektomkostninger, idet tegning af ny ”Lost-in-hole”-forsikring med baggrund i en økonomisk vurdering har vist sig ikke at være mulig.

Ifølge TVMidt&Vest lød det oprindelige budget for projektet på ni millioner kroner, men allerede nu er der brugt 109 millioner kroner, og der er ikke meget, der tyder på, at projektet er færdig med at sluge penge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078