23948sdkhjf

Ny naturgasboring på vej i Nordjylland

I næste uge udpeger olieselskabet Total det præcise sted på grænsen mellem Brønderslev og Frederikshavn kommuner, hvor boringen skal finde sted. Borgmester bakker op om boringen.
Total vil i samarbejde med Nordsøfonden lede den nordjyske forsøgsboring efter naturgas i undergrunden i Østvendsyssel. Selskabet har fået tilladelse fra staten – og det bliver Brønderslev Kommune, der skal lægge jord til. Borgmester i Brønderslev Kommune, Lene Hansen, ser positivt på boringerne.

- Det er et spændende projekt med kæmpe potentiale, siger hun til Nordjyske.dk.

I jagten på skifergas anvender olieselskabet en kontroversiel boremetode, der bliver kaldt ’fracking’. Metoden, der er forbudt i flere lande – blandt andet i Frankrig, hvor total har sit hovedsæde, anvender store mængder kemikalier, skriver Nordjyske.dk. Borgmester Lene Hansen mener dog ikke, at det er noget, der skal bekymre borgerne. Hun er overbevist om at den danske miljølovgivning vil tage højde for problemerne og gøre projektet forsvarligt.

- Vi stiller nogle helt anderledes skrappe krav af hensyn til miljøet. Samtidig vil vi lave vores egen grundige miljøundersøgelse, inden vi giver tilladelse til olieboringerne, siger borgmesteren til Nordjyske.dk.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082