23948sdkhjf

Varmebestyrelse genvalgt trods hård kritik

Selvom seks ud af syv medlemmer af Viborg Fjernvarmes bestyrelse tirsdag blev genvalgt, har geotermiprojektet alligevel betydet næsten total udskiftning i ledelsen af selskabet.
Efter den ekstraordinære generalforsamling tirsdag er kun to af de bestyrelsesmedlemmer, der var med til at starte geoetermiprojektet i 2009, tilbage. Alle øvrige bestyrelsesmedlemmer er skiftet ud, og Viborg Fjernvarme sagde i august 2012 farvel til selskabets direktør gennem 22 år og drivkraften bag geotermiprojektet, Henry Juul Nielsen.

- Geotermiprojektet har betydet en næsten fuldstændig udskiftning af ledelsen, og derfor føler vi os godt klædt på til at komme igennem denne sag og komme videre med det, vi er gode til, nemlig at distribuere varme til Viborgs forbrugere, siger Viborg Fjernvarmes formand, Gunnar Grangaard.

Han blev selv valgt ind i bestyrelsen i april 2011, og blev formand i april 2012, da geotermiprojektet var overtaget af Viborg kommune.

- Vi har siden arbejdet intenst på at finde ud af, hvad der er sket, og hvordan det kunne gå så galt. Nu er det tid til at se fremad og sikre, at noget sådant ikke kan ske igen, siger Gunnar Grangaard.

På tirsdagens møde blev endnu et af de gamle bestyrelsesmedlemmer udskiftet. Det var lejer-repræsentanten Hans Jacob Hedegaard, der med kun to stemmer tabte kampvalget til Ewa Sørensen. De to øvrige lejer-repræsentanter, næstformand Lars Eegholm, der kom i bestyrelsen i 1993, og Ernst Hundrup, valgt i 2012, blev begge genvalgt.

Til de fire poster som ejer-repræsentanter var der ingen modkandidater. Valgt blev Gunnar Grangaard, valgt i 2011, Per B. Jørgensen, Michael Møller, der begge blev valgt ind i april 2012, og endelig Lene Christensen, der er den eneste, der har siddet i bestyrelsen fra før 2009 for ejerne.

Bestyrelsen konstituerer sig på et senere møde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078