23948sdkhjf

Vindmølleproducenter tromler de små

De store virksomheder kritiseres for at være urimelige i både krav til og behandling af underleverandørerne, som skal blive bedre til at sige fra.
De store og internationale vindmølleproducenter stiller nu så urimelige krav til de mindre underleverandører, at disse bør overveje at sige helt fra.

Sådan lyder kritikken fra flere af de kilder i branchen, Energy Supply har talt med i kølvandet på den seneste tids skriverier i medierne omkring øget pres oppefra og ned.

- Hvis man ikke tilhører de helt store og strategiske leverandører, bliver man simpelthen behandlet som skidt. Tidligere var det ingeniører, man havde kontakt med, så da var udviklingen i højsædet. I dag er det virksomhedernes indkøbere, der styrer showet, og de er komplet ligeglade med alt andet end at presse prisen til det maksimale, siger direktøren for en sjællandsk underleverandør med over 25 års erfaring og cirka 20 ansatte.

Han ønsker ikke at stå frem med hverken sit, virksomhedens eller de store kunders navne af frygt for, at det vil koste både nuværende og fremtidige kunder. Men hans pointer genkendes af flere af de kilder i branchen, Energy Supply har været i kontakt med.

Til gengæld afviser Siemens over for Energy Supply i store træk kritikken.
Læs: Siemens afviser leverandørkritik

Samarbejde er ikke en mulighed
Store virksomheder som Kemp & Lauritzen, Vestas og senest Siemens har selv meldt ud, at der fremover skal spares endnu flere penge, og at underleverandørerne derfor kan forvente krav om at reducere priserne yderligere.

Kravene efterfølges af løfter om, at de store virksomheder gerne hjælper underleverandørerne med at effektivere driften, så man i fællesskab kan nå et lavere omkostningsniveau. Men de pæne ord passer ikke altid med virkeligheden, lyder kritikken.

- Hvis vi fik besøg fra en virksomhedsrepræsentant, der sagde: ”Nu skal vi lige barbere 10 procent af omkostningerne sammen”, så ville jeg da klappe i mine små hænder. Det er bare aldrig sket. Tværtimod kan vi ikke få vores gode idéer ind hos virksomheden, og hvis vi fremlægger noget, som er nyt, stjæler de bare konceptet, siger direktøren for den sjællandske virksomhed.

Sig stop før fingrene brænder
Han håber, at nødråbet vil få flere kollegaer i samme situation til at tænke sig om en ekstra gang, inden de lader sig tryne af de store virksomheder med krav om reducerede priser og udskudte betalinger.

- Overordnet kan man som underleverandør bare lade være med at sælge til de store virksomheder. Vindindustrien er på vej til at blive som bilbranchen, hvor det måske kan lade sig gøre at lave forretning for nogle få, men hvor 90 procent brænder fingrene, hvis de ikke siger stop i tide. Jeg mener faktisk ikke, man har en gangbar forretningsmodel, hvis man er afhængig af en enkelt stor virksomhed.

Kig væk fra Danmark
Samme konklusion lyder fra det uafhængige analysebureau BTM Consult, som over for Eksportkreditfonden (EKF) i april slog fast, at det ikke længere er nok for de danske underleverandører at fungere som vedhæng til Siemens og Vestas.

- Hovedparten af de danske underleverandører har hidtil været meget afhængige af det nære marked. Men produktionen af vindmøller i Danmark vokser ikke længere, og derfor er det afgørende for underleverandørerne at søge ud i verden, siger direktør i BTM Consult, Birger T. Madsen.

Rapport: Små underleverandører får mindre indflydelse
De små underleverandører oplever en større afstand til kunden, har mindre medindflydelse og ender oftere som producenter af standardløsninger.

Det konkluderer rapporten ”Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien”, som blev udgivet af Vindmølleindustrien i april med Poul Homann Andersen og Ina Drejer som forfattere.

Her nævnes forholdet til og samarbejdet med leverandørerne som to af de fire stor udfordringer, vindmølleindustrien står overfor i øjeblikket.

- Såfremt de dansk-baserede vindmølleproducenter fortsat ønsker et højt kvalificeret dansk underleverandørnet, er der således behov for at udvikle og professionalisere kunde-leverandør-relationerne. Processen kræver investeringer og tilpasninger fra begge parters side, og vil kombinere gamle dyder som tillid, med en større grad af kontrol og formalisering af relationerne, konkluderer rapporten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143