Danske vindmøller skaber muligheder for Kina
25 danske virksomheder i vindmølleindustrien var en del af den danske pavillon på China Wind Power konferencen den 15.-16. november.
Den kinesiske vindmølleindustri er i dag den største i verden og er stadig i høj vækst. Alligevel har Danmark noget at tilbyde som en af verdens førende vindnationer med store forskningsinstitutioner, testfaciliteter og forsyningskæder samt førende virksomheder i branchen.
China Wind Powers åbningsceremoni blev overværet af viceministeren for det kinesiske National Environment Agency (NEA), Liu Qi, og vicegeneraldirektør for afdelingen for Vedvarende Energi, Shi Lishan, også fra NEA. Opmærksomheden fra officiel kinesisk side var et vigtigt signal til den danske vindmølleindustri og en anerkendelse af de danske kompetencer. Den danske ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, og afdelingschef Morten Bæk fra det danske Klima-, Energi-og Bygningsministerium deltog også i konferencen.
Ambassadør Friis Arne Petersen åbnede China Wind Power sammen med viceminister Liu og vicegeneraldirektør Shi.
- Det er mit håb, at de danske erfaringer kan være nyttige for Kina især inden for offshore vindmøller, hvor danske virksomheder producerer pålidelige og effektive løsninger til store offshore vindkraftproduktioner. Det er mit håb, at vi gennem den fortsatte udvikling af vindkraft, vil være i stand til at udvikle en grøn og bæredygtig fremtid for vores to lande, sagde den danske ambassadør ved åbningen.
Om China Wind Power
China Wind Power er en af de største årlige begivenheder for både kinesiske og internationale vindkraftprojekter i Kina. Den er organiseret af de tre førende foreninger i den nationale og internationale vindkraftarena - Global Wind Energy Council, China Renewable Energy Industry Association og Cina Wind Energy Association.
Under konferencen arrangerede ambassaden i Beijing i samarbejde med China National Renewable Energy Center (CNREC), NEA, det danske Klima-, Energi-og Bygningsministerium samt den danske vindmøllegigant Vestas et lukket højniveaumøde om, hvordan dansk ekspertise kan anvendes i en kinesisk kontekst med henblik på at fokusere mere på kvalitet end kvantitet.