23948sdkhjf

PSO-afgiften løber løbsk

Elkunderne betalte sidste år 4,7 mia. kr. i PSO-afgift. Det er væsentligt mere end det beløb ministeren skiltede med forud for sidste års energiaftalen.
Det skriver EPN.dk.

Dengang var forventningen ifølge klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard en stigning på omkring 100 mio. kroner i den grønne el-afgift, men faktum er, at afgiften sidste år steg 1,4 mia. kroner. Det får nu Venstre til at sige stop.

Partiet vil nu i forbindelse med forhandlingerne om den kommende konkurrencepakke have, at de grønne afgiftsstigninger i energiaftalen opgives.

- Vi kan ikke gennemføre dem i denne valgperiode. Der er nødt til at være et stop for det, siger Claus Hjort Frederiksen til EPN.dk.

De seneste års afgiftsrekord har ifølge EPN.dk kostet de danske virksomheder op mod 2,0 mia. kroner, alligevel ønsker Martin Lidegaard ikke at røre ved energiaftalen.

- Jeg synes ikke, at dette trækker tæppet væk under de økonomiske beregninger bag energiaftalen. Aftalen er knap et år gammel. Så det er måske lidt tidligt at ryste på hånden, før energiaftalens beslutninger overhovedet er trådt i kraft, siger ministeren til EPN.dk.

PSO-afgiften vil ifølge ministeren altid svinge, fordi den primært er et spejlbillede af elprisen. Hvis elprisen er lav, er PSO-afgiften som udgangspunkt høj. Det skriver EPN.dk.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062