23948sdkhjf

Ny aftale sparer årligt 0,8 procent af Danmarks energiforbrug

Klima- og energiminister Connie Hedegaard underskriver aftale med energiselskaberne, som forpligter sig til årligt at realisere energibesparelser svarende til 0,8 pct. af Danmarks endelige energiforbrug.
Fra 2010 skal energiselskaberne sikre besparelser for 5,4 PJ/år. Det svarer til det årlige energiforbrug i ca. 67.000 boliger. Det er resultatet af en ny spareaftale mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaber indenfor el, naturgas, fjernvarme og olie.

Selskaberne har i forvejen forpligtet sig til at levere besparelser, men med den nye aftale bliver de forpligtelser næsten fordoblet:

- Selvom vi i Danmark allerede er gode til energibesparelser, så det er utrolig vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at bruge energien mere effektivt, hvis vi i fremtiden skal sikre en lavere CO2-udledning og en sikker energiforsyning. Derfor er jeg glad for, at Energibranchen siger ja til at påtage sig så ambitiøse forpligtelser. Energiselskaberne får nu medansvaret for næsten halvdelen af de danske energisparemål, og jeg har fuld tiltro til, at de kan løfte den opgave, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.

I dag har Danmark et mål om at sikre årlige energibesparelser på 1,5 pct. af forbruget. Det svarer til 10,3 PJ/år, hvoraf Energiselskaberne skal levere 5,4 PJ/år.

Aftalen betyder, at Energiselskaberne skal yde en konkret indsats, der medvirker til realisering af en energibesparelse hos en slutforbruger, der ikke ville være sket uden selskabets indsats. Det kan f.eks. være gennem rådgivning, faglig bistand og finansiel bistand, herunder tilskud til gennemførelse af energibesparelser. Tilskuddet kan variere meget, men kan typisk udgøre omkring 10 pct. af de samlede omkostninger.

Som eksempler på aktiviteter og besparelser kan nævnes:

  • Identifikation af besparelsesmuligheder og bistand til gennemførelse af energibesparelser i erhvervsvirksomheder, f.eks. i forhold til køling, trykluft, belysning, procesudstyr mv.
  • Effektivisering af belysningen i kontorer, skoler mv.
  • Bistand til udskiftning af olie- og gaskedler i boliger og andre bygninger
  • Bistand til installation af solfangere
  • Udskiftning af vinduer til nye lavenergivinduer
  • Forbedring af isoleringen af bygninger
Selskabernes energispareindsats finansieres af forbrugerne via energiregningen. Aftalen er en opfølgning på den politiske aftale fra 21. februar 2008 om den danske energipolitik i årene 2008-2011. Den nye aftale sætter de overordnede rammer og mål for perioden 2010-2020 og de præcise regler for perioden 2010-2012. Aftalen omfatter energibesparelser inden for alle brancher bortset fra transport.

Kilde: Klima- og Energiministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093