23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fokus på overførsel af rumteknologi til civilt brug

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har udnævnt FORCE Technology som dansk repræsentant for den europæiske rumfartsorganisation ESAs storstilede plan om at fremme teknologioverførsel fra rumfartens verden til civilt brug.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har udnævnt FORCE Technology som dansk repræsentant for den europæiske rumfartsorganisation ESAs storstilede plan om at fremme teknologioverførsel fra rumfartens verden til civilt brug.

FORCE Technologys opgave er først og fremmest at afdække, hvilke behov danske virksomheder, herunder ikke mindst de højteknologiske små og mellemstore virksomheder, har inden for ny teknologi. Dernæst skal disse behov matches med det store udbud af rumteknologi, som udviklerne gerne vil have anvendt også uden for rumfartsbranchen.

Det er ikke tilfældigt at netop FORCE Technology har fået tildelt denne rolle, da virksomheden har en meget stor berøringsflade både med dansk erhvervsliv generelt og med lokale forskningsmiljøer og innovationscentre specifikt. Derudover arbejder virksomheden dagligt med teknologioverførsel på højt plan og er selv involveret i projekter inden for rumfart.

Det første synlige eksempel på FORCE Technologys nye rolle som teknologiformidler til de danske virksomheder er websitet www.esa-ttp.dk Her kan man bl.a. se konkrete eksempler på den succesrige anvendelse af rumteknologi i civil produktion. Og perspektiverne er store: Som tommelfingerregel siger man, at hver krone investeret i rumforskning smitter positivt af på andre sektorer med 10 kroner.

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314

Send til en kollega

0.064