23948sdkhjf
Del siden
Annonce

FORCE Technology udvikler næste generation af flydende offshore vindmøller

Sammen med energi mastodonten Statkraft og ingeniør- og fremstillingsvirksomheden NLI stifter FORCE Technology virksomheden WindSea til udvikling af næste generation af flydende offshore vindmøller.

Målet med WindSea er at udvikle og kommercialisere en flydende offshore vindmølle til verdensmarkedet. Det nuværende design/koncept baserer sig på arbejde udført af FORCE Technology.

Erfaring fra offshore og vindmøller
Med konceptet bliver FORCE Technologys omfattende erfaring med flydende offshore konstruktioner fra mere end 25 års arbejde i offshorebranchen sammen med vores viden og praktiske erfaring fra vindmølleindustrien brugt fuldt ud.

Den fortsatte udvikling af WindSea designet ligger hos den nyetablerede virksomhed. FORCE Technology der står for 26 % af ejerskabet i virksomheden vil blive en væsentlig aktør og foretrukken leverandør til et bredt udvalg af kompetencer.

Vindmølleprojekt opdelt i faser
Baseret på den nuværende plan bliver det forestående arbejde opdelt i faser. Den indledende fase går på konceptvalidering og den afsluttende på konstruktion, installation og drift af en fuld-skala prototype med en generatoreffekt på 3 X 3 MW.

Konceptfasen har fokuseret på at løse nogle af de tekniske udfordringer der knytter sig til flydende offshore vindmøller. De næste faser fokuserer på at adressere og løse de resterende udfordringer.

Statkraft og NLI
De to samarbejdspartnere, Statkraft og NLI, vil komme til at spille en betydningsfuld og vigtig rolle i de kommende faser. Virksomhederne som begge er teknisk førende inden for deres områder skal bidrage til validering, design, konstruktion og drift.

Yderligere information
Kontakt venligst Adm. Direktør Henning Arnøy fra FORCE Technology Norway.
Telefon (direkte): +47 93 211 333

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314

Send til en kollega

0.046