23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Spar energi og reducer CO2 – lækagesøgning i trykluft systemer

Trykluft er energi og en dyr ressource. Virkningsgraden på trykluft er på ca. 5%. De øvrige 95% er spildvarme. Selv en lille nedsættelse af trykluftforbruget kan derfor blive til en stor besparelse på el-regningen. Og på CO2 regnskabet.

Typisk forsvinder 20-40% af den producerede luft ud af lækager. Lækager optræder primært via huller i rørsystemet, utætheder i pakninger, ventiler og samlinger samt ved tilslutninger af maskiner. En tommelfingerregel siger, at lækagetabet typisk ligger på 20-40%, hvis virksomheden ikke tidligere har arbejdet på at fjerne lækager i systemet.

Lækager koster penge hvert eneste minut kompressoren kører. Lækagesøgning og reparation er ifølge ”Compressed Air systems in the EU - Save Program” det suverænt mest lønsomme tiltag, man kan gøre for at reducere virksomhedens energiforbrug.

Omkostningerne som følge af lækagerne er som regel højere end udgifterne til lækagesøgning og reparation.

Eksempler:

1 hul med en diameter på 1 mm giver ved 7 bar et tab på 0,4 kW/t.
Årlig omkostning: 2.452 kr.

1 hul med en diameter på 3 mm giver ved 8 bar et tab på 4,0 kW/t.
Årlig omkostning: 24.528 kr.

Forudsætninger: Driftstid 8.760 timer (24/365). Elpris 0,70 kr /kWh.

I samarbejde med HYTOR kan du nu få gennemgået virksomhedens trykluft anlæg med en ultralydsmåler og få lokaliseret eventuelle lækager. Udstyret er så fintfølende, at målingen kan foretages, selvom der er støj fra produktionen.

Lækagerne afmærkes og noteres i en samlet energirapport, som efterfølgende sendes til virksomheden. Energirapporten giver et hurtigt overblik over besparelsespotentialet og indeholder overslag over, hvad det vil koste at udbedre lækagerne, specificeret på reservedele og arbejdsløn. Som regel er tilbagebetalingstiden på under 6 måneder.

Lækagemålingen kan foretages efter behov. Det er f.eks. en god idé altid at få lavet en måling, inden virksomheden investerer i større kompressorkapacitet, fordi der mangler luft i produktionen.

For at reducere risikoen for energispild, bør lækagesøgning dog foretages med jævne mellemrum. Der er mulighed for at tegne en fordelagtig serviceaftale, som passer til virksomhedens behov.


For yderlige information kontakt

HYTOR A/S – Pneumatik/Trykluft afdelingen

markedschef Peter Worck Nielsen, tlf. 7614 1900, mobil 2965 9988, e-mail pwn@hytor.dk

HYTOR A/S
Guldborgsundvej 1
6705 Esbjerg Ø
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33943717

Send til en kollega

0.047