23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Affugtning via køling eller affugtning?

Anvendelse af både adsorptionsaffugtere og køling løser opgaven i forbindelse med kravet om et lavt specifikt vandindhold / relativ fugtighed.

På det seneste har vi oplevet en del tilfælde, hvor vi kunne hjælpe ventilations- og kølefolk med at
løse en affugtningsopgave, som man i første omgang selv mente, at have løst ved hjælp af
køling alene.

Fælles for de nævnte opgaver var, at man havde ønsket sig en rumtilstand på f.eks. 20°C og mellem
20 og 40%RF . Men det var ikke lykkedes med kølingen alene. Hvilket vi skal besvare senere i
artiklen. Løsningen blev at installere en adsorptionsaffugter i ventilationssystemet i kombination
med køleanlægget.

Køleflade-princippet
Affugtning med en køleflade foregår ved, at luften køles til under sit dugpunkt. Herved udkondenseres
det vand, luften nu ikke kan indeholde ved den lavere temperatur . Luf ten er således blevet koldere
og mere tør (lavere g/kg).

Adsorption-princippet
Luften føres gennem en tør silicagel og vandmolekylerne tiltrækkes af silicagelens store porøse over -
flade. Ved fjernelsen af vandmolekylerne fra luften bliver denne mere tør. Der sker en kondensation og
frigivelse af den bundne varme med en temperaturstigning til følge. Luften er således blevet varmere
og mere tør (lavere g/kg).

Kombination af begge principper
Da de to affugtningsprincipper er forskellige i deres funktionsprincip, har de også forskellige funktions-
områder m.h.t. temperatur og fugtighed. Generelt kan man sige, at affugtning ved køling er mest
driftsøkonomisk ved højere temperaturer og højere luftfugtigheder , og adsorption er tilsvarende mest
driftsøkonomisk ved lavere temperaturer og/eller lavere fugtigheder .
Skal man derfor fra høj temperatur og høj luftfugtighed til middel temperatur og meget lav luftfugtighed,
vil en kombination af de to principper være den bedste og mest økonomiske løsning.
Kølefladen affugter den varme og fugtige luft og leverer kølig for affugtet luft til adsorptionsaffugteren som så tager sig af den sidste affugtning. Efterkøling kan være nødvendig.

Supplement
Som leverandør af adsorptionsaffugtere opfatter vi altså ikke affugtning ved køling som en konkurrent,
men mere som et supplement. Vi indsætter normalt ikke adsorptionsaf fugteren i processer, hvor køling
alene kan klare opgaven. Dog måske ved indsættelse i et by-pass, hvis det giver fordele.
Kombinationen af køling og adsorption udnytter netop de to systemer, hvor de er bedst. Kølingen
sør ger for, at adsorptionsaf fugteren får tilført kølig og fugtig luft (med høj %RF ), og det giver den bedste
energiudnyttelse.

Konklusion
Adsorptionsaffugtning er nødvendig, når den ønskede relative fugtighed er 40%RF/20°C eller
lavere, svarende til et vandindhold på 5,8 g/kg eller mindre. Dette vil som regel sige i alle de tilfælde.
hvor der er risiko for tilrimning af kølefladen.

Hele artiklen kan læses nedenfor.

Condair A/S
Parallelvej 2
8680 Ry
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15200537

Send til en kollega

0.047