Lev trygt med din dampkedel
Som en af den første i landet tilbyder Industrivarme A/S at overtage ansvaret for driften af virksomhedens dampinstallation
Der er mange penge at spare på at servicere virksomhedens dampinstallation godt. Lovmæssigt er kravene til kedler, installationer og service skærpet. Blandt andet kræves der nu, at det er personale med dokumenteret erfaring, der servicerer anlæggene, og det kan resultere i bøder, hvis de nye krav ikke efterleves.
Som de første i Danmark tilbyder Industrivarme A/S, der har certificerede og kvalificerede medarbejdere, at stå for det totale driftsansvar for virksomhedens dampinstallation.
- Der er samtidig penge at spare på energien med et velfungerende anlæg. Vi kan eksempelvis søge puljer til at få anlæggene optimeret, siger Industrivarmes administrerende direktør, Ejnar Siig Christensen, der vurderer, at der alene i fødevarebranchen findes 300-400 dampkedler, der er omfattet af de skærpede krav.
Reglerne siger blandt andet, at driften af konventionelle dampinstallationer kræver, at virksomhederne til den daglige drift benytter certificerede kedelpassere, der kan dokumentere den nødvendige erfaring. Udover det certificerede personale har Industrivarme A/S mere end 25 års erfaring på dette felt.