23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Proaktiv indsats med UV-desinfektionsanlæg skal sikre fødevaresikkerheden mod forurenet drikkevand

I sidste ende er det i fødevarevirksomhedernes egen interesse at installere UV-anlæg. Hvis bakterier i vandforsyningen rammer produktionen kan det koste både tab af omsætning og forbrugernes tillid. SILHORKO tilbyder anlæg til desinfektion af vand.

Forurenet drikkevand
I den seneste tid har drikkevandet på blandt andet Fyn, Lolland, Langeland og i København været forurenet. Mange beboere, hospitaler, plejehjem, restauranter, butikker og virksomheder har været plaget af besvær med at koge drikkevandet på grund af E. colibakterier i vandforsyningen.

Enhver forureningssag påvirker den danske økonomi i negativ retning; tilbagekaldelse af produktion, øgede energiudgifter til at koge vandet, logistikudgifter til fremskaffelse af alternativ vandforsyning, fravær på grund af eventuel sygdom, aflyste operationer, rengøring af produktionsfaciliteter, etc.

Hvad enten årsagen skal findes i ekstreme nedbørsmængder, tekniske forhold såsom utætte boringer og rentvandsbeholdere på vandværket eller deciderende forkerte eller ulovlige installationer på ledningsnettet, så er det et faktum, at den danske vandforsyning hvert år bliver ramt af bakteriologisk forurening.

Proaktiv indsats med UV-desinfektionsanlæg
Flere løsningsmodeller har været foreslået; øget teknisk tilsyn, hyppigere målinger eller installering af UV-desinfektionsanlæg. Det er i sidste ende op til politikerne at beslutte sig for en løsning. Der er mange hensyn at tage og det er meget sandsynligt, at der vil gå lang tid førend en endelig løsning bliver vedtaget og implementeret. Derfor er det nødvendigt at se lidt mere pragmatisk på problemstillingen og finde en løsning, der kan iværksættes her og nu: installering af UV-desinfektionsanlæg.

UV-desinfektionsanlæg
Teknologien bag UV-desinfektionsanlæg er ikke ny. Teknologien har været i brug i mange år og er i dag anerkendt som en enkel og billig teknologi med lave driftsomkostninger. I en lang række europæiske lande indgår UV-behandling som et ufravigeligt krav og naturlig sikkerhedsforanstaltning i enhver vandforsyning. I Danmark anbefaler brancheforeningen DANVA, at drikkevandets hygiejniske kvalitet sikres ved hjælp af mindst to af hinanden uafhængige hygiejnebarrierer, hvoraf UV-anlæg betragtes som en sikker løsning. Princippet i et UV-desinfektionsanlæg er, at man lader det forurenede vand strømme forbi en UV-lampe. Mikrobiologisk vækst i vand kan reduceres effektivt med ultraviolet lys. UV-lys med en bølgelængde på 254 nanometer dræber bakterier, vira, alger og svampe ved at nedbryde mikroorganismernes DNA.

Det handler om fødevaresikkerhed
Det er i første omgang vandværkets ansvar at levere rent drikkevand til forbrugerne, men det er på den anden side fødevarevirksomhedernes ansvar at sikre, at forbrugerne ikke bliver syge af fødevarer, som indeholder forurenet vand.

UV-desinfektionsanlæg kan med fordel installeres på vandværket. Det vil betyde, at forbrugerne som udgangspunkt er sikrede mod forurenet drikkevand. Undtaget er dog de mange tilfælde, hvor forureningen finder sted på ledningsnettet. Hvis risikoen for forurenet vand skal elimineres, er det nødvendigt, at den enkelte vandforbruger (fødevarevirksomhed, hospital, mv.) tager sagen i egen hånd og installerer UV-desinfektionsanlæg på tilgangsvandforsyningen.

Case: Ophævelse af kogepåbud ved hjælp af mobilt UV-desinfektionsanlæg
En periodisk, bakteriologisk forurening kræver en handlekraftig og hurtig indsats. Som midlertidig løsning tilbyder SILHORKO udlejning af UV-anlæg til desinfektion af vand. Her følger beskrivelse af et typisk sagsforløb. De involverede parter (vandværk, embedslæge og kommune) er anonymiseret.

Ultimo maj 2010
- måling af for højt kimtal
- vandværk iværksætter omprøver og kildesporing
- kommune udgiver kogepåbud med baggrund i embedslæges anbefaling

Primo juni 2010
- kilde til bakterierne opspores til at være på vandværk

11. juni 2010
- SILHORKO kontaktes af vandværk med henblik på at installere mobilt UV-desinfektionsanlæg
- UV-behandling af drikkevand er i lovgivningen betragtet som udvidet vandbehandling og kræver derfor myndighedstilladelse
- SILHORKO ansøger på vegne af vandværk nødvendig tilladelse hos kommune

16. juni 2010
- SILHORKO modtager telefonisk forhåndstilladelse til at påbegynde udlejning

17. juni 2010
- UV-anlæg tilsluttes vandværks afgang. Anlæg er klar til brug, når vand og elektricitet tilsluttes. Anlæg kan leveres dag til dag.

22. juni 2010
- kommune giver skriftlig tilladelse til UV-behandling. Tilladelse er tidsbegrænset og gældende indtil 8. august 2011

28. juni 2010
- kogepåbud ophæves på baggrund af tilfredsstillende resultater af analyser af vandprøver fra forskellige steder på ledningsnet

Det er første gang, at et kogepåbud bliver ophævet på grund af et UV-desinfektionsanlæg. Der bliver efterfølgende givet tilladelse til at udskifte det mobile UV-desinfektionsanlæg med et permanent UV-anlæg. Det påtænkes ikke at foretage permanent UV-behandling af drikkevandet. UV-anlægget skal indgå i vandværkets beredskabsplan og stå driftsklart til eventuelle nødstilfælde.

Yderligere information
SILHORKO har mange års erfaring med UV-anlæg - både som udlejning og som permanent løsning – til desinfektion af drikkevand og procesvand. UV-anlæggene fremstilles af tyske Wedeco, som er en af verdens førende producenter af UV-desinfektionsanlæg, der er certificerede i henhold til de strenge drikkevandskrav i blandt andet Tyskland og Østrig. Anlæggene er udviklet og fremstillet med henblik på effektivitet, høj driftssikkerhed, enkel installation, lang levetid og minimal vedligeholdelse. SILHORKO har eneret på forhandlingen af Wedeco UV-anlæg i Danmark inden for drikkevand. SILHORKO råder over teknisk personale, som er specialuddannet og som med baggrund i mange installationer i såvel Danmark som udland, råder over den nødvendige praktiske erfaring.

Kontakt SILHORKO, Thorbjørn Skanse Hinge for yderligere information på 87 93 83 00 eller tsh@silhorko.dk

Silhorko-Eurowater A/S
Århusvej 79, Stilling
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39176513

Kontaktperson

Thomas Dalsgaard
Salgschef
+45 87938300 tda.dk@silhorko.dk

Send til en kollega

0.031