Endnu to europæiske havne vil reducere skibes luftforurening med landstrøm
Rotterdam og Ystad kan snart tilslutte sig gruppen af europæiske havne, der tilbyder skibe ved kaj at få deres elforsyning fra elnettet fremfor fra skibenes egne dieselmotorerne.
Rotterdam og Ystad kan snart tilslutte sig gruppen af europæiske havne, der tilbyder skibe ved kaj at få deres elforsyning fra elnettet fremfor fra skibenes egne dieselmotorerne. Dermed fjerner havnene væsentlige mængder NOx- og CO2-forurening til gavn for lokalmiljøet
ABB-koncernen har netop modtaget to ordrer på landstrømsanlæg til skibe – også kaldet shore to ship power. Det drejer sig om Ystad Havn i Sverige og Hoek van Holland - havnen i Rotterdam. De landbaserede strømforsyningsløsninger betyder, at skibe der ligger til kaj, kan trække hele deres strømforbrug til drift at skibets systemer fra det lokale forsyningsnet – inklusiv ventilation og køling. Landstrømsløsningen giver stabil strømforsyning til alle typer skibe og øger samtidig livskvaliteten markant for besætning, havnearbejdere, passagerer og omkringboende fordi luftforureningen reduceres betydeligt.
Ystad får strømforsyning til fem kajanlæg
Strømforsyningsløsningen til Ystad havn omfatter fem kajanlæg og kommer til at levere elektricitet til skibe på både 50 og 60 Hz – samtidigt. Anlægget kan bruges til flere forskellige typer skibe, men forventes i første omgang benyttet af færger og passagerskibe. Landstrømsløsningen skal levere en effekt på 6,25 MVA ved 60 Hz og får derfor verdens største frekvensomformer set i et landstrømsanlæg. Projektet udføres i samarbejde med Processkontroll Elektriska AB og forventes afsluttet i 2012.
Strømforsyning til to Stena Line-færger i Hoek van Holland
I januar i år indviede Stena Line deres hidtil største strømforsyningsanlæg til færger i Gøteborg Havn. Med endnu en ordre på et komplet landstrømsanlæg til havnen Hoek van Holland, bliver det muligt at have to færger tilsluttet til elnettet - samtidigt.
Projektet inkluderer både installationer på land og ombord på skibene. På land skal ABB levere transformer og omformere inklusiv kabler og to havneterminaler. Løsningen inkluderer også frekvensomformere, der kan omforme fra 50 Hz (standardfrekvensen i det europæske elnet) til 60 Hz, som er den gældende frekvens for de fleste skibe. Ombord skal ABB tilpasse elteknik og automationssystemer, så strømforsyningen kan flyde gnidningsløst fra land.
På globalt plan udledes der årligt 900 mio. ton CO2 fra skibe i verdens havne svarende til 220 kulkraftværkers CO2-udledning. Hertil kommer NOx- og svovludledning, som er sundhedsskadelige.
I Danmark skal ABB levere en strømforsyningsløsning til flådens nye fregatter i Korsør. Løsningen forventes idriftsat i første kvartal 2012.
For yderligere information kontakt:
ABB A/S:
Salgschef Jonas M. Kehr
Mobil: +45 2889 1855
E-mail: jonas.m.kehr@dk.abb.com
ABB (www.abb.com) er førende inden for kraft- og automationsteknologier, der forbedrer forsynings- og industrivirksomheders ydeevne med mindst mulig påvirkning af miljøet. ABB-koncernen opererer i omkring 100 lande og beskæftiger 130.000 medarbejdere. I ABB i Danmark er vi 600 medarbejdere.