23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ABB-teknologi sikrer at vindmøllepark kan kobles på elnettet

Vindmølleparker skal godkendes efter en række kriterier for at sikre stabiliteten i elforsyningen, og netop denne udfordring løser ABB’s Statcom-udstyr. Senest i Nordnorge, hvor Vestas opfører Norges største vindmøllepark.

Kravene til hvornår en vindmøllepark må kobles til elnettet stiger. Parkerne skal godkendes efter en række kriterier for at sikre stabiliteten i elforsyningen, og netop denne udfordring løser ABB’s Statcom-udstyr. Senest i Nordnorge, hvor Vestas opfører Norges største vindmøllepark.

Skovlunde, 5. januar 2012 – I den nordligste del af Norge, ved Tromsø, opfører Vestas Norges største vindmøllepark. Det er det norske forsyningsselskab Troms Kraft, som har bestilt vindmølleparken. Til foråret, når sneen er smeltet, vil Vestas opføre 18 V90-3.0 MW vindmøller i et klimatisk barsk miljø. Men vindmøllerne er rustet til de barske vejrforhold. Udfordringen ligger i at få lov til at koble de 18 møller til elnettet.

Vindmølleparken må ikke kobles til elnettet, før den lever op til nogle specifikke krav – såkaldte ”grid codes”. Det er en række kriterier, der stilles til al elproduktion, der kobles på elnettet, for at sikre stabilitet, kvalitet og for at undgå strømnedbrud i elforsyningen.

Til at gøre vindmølleparken i Tromsø ”grid compliant” har Vestas valgt ABB’s kompenseringsudstyr - Statcom. Statcom udstyret, som er en ekstra del, der kobles til vindmølleparken, sikrer netop at parken kan leve op til disse ”grid codes” ved at kompensere for reaktiv effekt.

-Det glæder os, at vi kan være med til at sikre en fortsat udbygning af vindkraft. Med de stigende krav til hvordan vindmølleparkerne skal fungere i samspillet med elnettet, ser vi et øget behov for vores Statcom-løsninger, Jonas M. Kehr.

Fremtidens udfordringer i elnettet bliver dog større end, hvad Statcom kan løse alene. Derfor tilbyder ABB også energilagring med batteriteknologi i forlængelse med Statcom. ABB har leveret flere energilagrings systemer med batteriteknologi til forskellige testprojekter, senest november 2011 med en ordre fra State Grid Corporation of China til lagring af vind- og solenergi i Kina.

For yderligere information kontakt salgschef Jonas M. Kehr på mobil: 2889 1855 eller
e-mail: jonas.m.kehr@dk.abb.com

ABB A/S
Lautrupvang 8
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31371716

Send til en kollega

0.023