Visualisering af fjernvarmeforbrug kan reducere klimaaftrykket i by-udviklingsprojektet Stockholm Ro
Kan visualisering af en husstands fjernvarmeforbrug i forhold til miljø og pris reducere klimaaftrykket. Implementering og test af visualiseringsværktøjet vil ske i den stockholmske havnebydel Stockholm Royal Seaport.
Sammen med ABB og otte andre partnere skal det finske energiselskab Fortum undersøge, om visualisering af en husstands fjernvarmeforbrug i forhold til miljø og pris kan reducere klimaaftrykket. Implementering og test af visualiseringsværktøjet vil ske i den stockholmske havnebydel Stockholm Royal Seaport.
Udviklingsprojektet skal klarlægge om adfærden hos beboerne påvirkes, hvis de tydeligt kan se deres eget forbrug af fjernvarme og om deres klimaaftryk reduceres, hvis de selv har direkte indflydelse på balancen mellem klimaaftryk, komfort og omkostninger. Vil motivationen til at sænke indendørstemperaturen stige, hvis brugeren kan se de miljømæssige og økonomiske gevinster, det giver?
- Hvis forbrugerne er parate til at tilpasse deres varmeforbrug efter spidsbelastninger, kan vi optimere energiproduktionen og på den måde mindske behovet for den dyreste og mindre miljøvenlige energiproduktion, siger Lina Enskog Broman, projektleder for Medveten Energikonsumtion på Fortum.
ABB’s rolle i projektet er at ”gøre det umulige muligt”, det fortæller eksportchef Martin B. Petersen:
- ABB skal gøre det muligt at koble de innovative løsninger for visualisering sammen med de produktionsmæssige og økonomiske overvejelser fra producentens side. Herunder visualiseringsplatformen, kontrol og styring hos forbruger og producent samt dataindsamling og distribution.
Fortums partnere i projektet er udover ABB KTH, Ericsson, Interactive Institute, HSB, Byggvesta, NCC, JM og Stockholms by. Udviklingsprojektet bygger videre på løsninger, som blev udviklet i søsterprojektet ”Smarta Elnät”, hvor ABB også spiller en aktiv og vigtig rolle. Målet er at beboerne skal have adgang til en let forståelig visualisering af deres eget energiforbrug målt på miljø og økonomi.
- At samarbejde med så mange partnere, alle med forskellige kompetencer og infaldsvinkler, er intressant men for at lykkes er det også en forudsætning at nå frem til en holdbar helhedsløsning for Stockholm Royal Seaport, siger Lina Enskog Broman. Vi indleder nu et forstudie med finansiering fra den svenske energistyrelse, som forventes klart i efteråret 2012.
For mere information kontakt:
- Martin B. Petersen, eksportchef, ABB, +45 4450 4702
- Lina Enskog Broman, projektleder Medveten Energikonsumtion Fortum, +46 8-671 83 48
- Jenny Dahlberg, projektleder Flexibel Energi, Fortum, +46 8-671 84 22