23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Wavin tænker grønt og sparer 3 millioner kWh ved energibesparelser

Siden begyndelsen af 2009 har Wavin mindsket sit energiforbrug med 3 millioner kWh, og er nu på sit laveste niveau nogensinde.

Plastvirksomheden i Hammel har gennem de sidste fire år arbejdet målrettet med investeringer og tiltag, der sparer energi og samtidig forbedrer arbejdsmiljøet for virksomhedens ansatte.

3 millioner kWh svarer til ca. 600 husstandes årlige energiforbrug, og er en betydelig reduktion i forbindelse med en produktion, som ellers er energitung.

Det er ikke noget nyt, at Wavin sætter fokus på energibesparelser i produktionen.
Wavin er miljøcertificeret, og bæredygtighed og miljø har altid indgået som en integreret del af virksomhedens CSR-politik, der også omfatter hensynet til den enkelte medarbejder og det lokale samfund. Wavin har således fokus på reduktion af CO2 udledning, energiforbrug, affaldsmængder og vandforbrug, ligesom virksomheden fokuserer på bæredygtighed i udviklingen af nye produkter.

Håbet er, at en optimeret udnyttelse af ressourcerne vil give plads til et grønt erhvervsliv og grønne arbejdspladser, der gavner lokalområdet.
Samtidig er der økonomiske fordele ved at tænke grønt. De miljøbesparelser, som Wavin opnår, øger nemlig virksomhedens konkurrenceevne, og er dermed med til at fastholde arbejdspladser.


En lang række grønne tiltag, der gavner miljøet både inde og ude
Omlægning til luftafkølet procesvand, genanvendelse af varme, mere energieffektive motorer og belysning med mindre energitab er nogle af de nye tiltag hos Wavin.

Fremstilling af plastrør og fittings er energikrævende, specielt når plasten skal smeltes og afkøles. Derfor har det givet markante energibesparelser hos Wavin at luftafkøle procesvandet gennem lukkede køletårne i vinterhalvåret, i stedet for som tidligere via et traditionelt køleanlæg.
I alt sparer Wavin 1 mio. kWh årligt alene ved denne omlægning. Desuden forlænges levetiden på køleanlægget, fordi vinterhalvårets lave temperaturer kan udnyttes positivt.

Takket være et nyt genvindingsanlæg kan Wavin nu også bruge den overskudsvarme, som produktionsanlægget genererer til at mindske forbruget af naturgas til opvarmning af bygninger og fabrikshaller. Ved hjælp af en veksler renses luften, så den kan ledes ned i produktionshallerne igen som ren luft. Der har været tale om en investering på knap en mio. kroner, som vil være betalt tilbage i løbet af tre år. Allerede nu – et halvt år efter installationen – oplever Wavin en markant reduktion af energiforbruget på 50.000 m³ naturgas.

Udover den markante reduktion af energiforbruget mærker vi også en tydelig forbedring af indeklimaet, da vi ved hjælp af de nye tiltag ikke længere oplever kuldeindfald, ligesom det nye anlæg forhindrer udefrakommende snavs i at komme ind i produktionshallerne”, fortæller Per Madsen, ansvarlig for Wavins energirenoveringsprojekter.

Endelig har Wavin mindsket energiforbruget ved at udskifte jævnstrømsmotorerne (DC) på produktionsmaskinerne med vekselstrømsmotorer (AC), som har en højere virkningsgrad samt ved i produktionshallerne at skifte til mere energieffektive lysarmaturer, der eliminerer energitab.

Wavin vil også fremover arbejde målrettet mod nye energibesparelser. Allerede nu er der planlagt projekter om f.eks. opsamling af vand i bassiner til recirkulation, udskiftning af vinduer til lavenergi-ruder samt en omlægning af vakuumsystemet, som i fremtiden vil spare virksomheden for et vandforbrug på 3.500 m3.

Wavin Denmark A/S
Wavinvej 1
8450 Hammel
Favrskov Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41895128

Send til en kollega

0.11