23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Det allervigtigste er at have overblik over arbejdsopgaverne

Søren Vejlgaard havde i en periode tre arbejdsgivere i Danmark og Sverige samtidigt. Men da der var styr på, hvad hver og især ønskede af ham, var det hektiske element væk.

”Jeg kunne fint have flere arbejdsgivere samtidig igen. Men jeg er blevet partner som sales & key account manager i transportfirmaet Hansen & Søn - Tricolore i Padborg. Så der ligger min fremtid.”

Jo, Søren Vejlgaard, bosat i Kolding og 39 år, nyder sit nuværende job. Men han ser også med glæde tilbage på den periode, hvor han havde tre arbejdsgivere inden for mejeribranchen. Det vil sige, at arbejdsgiveren, Wernersson A/S i Tølløse lejede ham ud som logistik- og projektchef til Wernersson AB i Ulrisehamm i Sverige og som logistikchef til Falengreen A/S i Stilling.

Men til de, der vil den samme vej for at få stykket et fuldtidsjob sammen via opgaver i flere små og mellemstore virksomheder, har Søren Vejlgaard nogle gode råd.

”Det gælder om at få struktur på arbejdsliv og -opgaver, altså at få overblik over det hele, og indtil det er på plads, kan det godt virke stressende. Det er også vigtigt at vide, hvad hvert arbejdssted ønsker af én. Og vide, hvilke beslutninger man selv kan tage. Nogle firmaer har måske større forventninger end andre. Men hvis timetal og arbejdskraft ikke er clearet med arbejdsgiverne, kan det jo tidsmæssigt vise sig, at der samlet set er brug for halvanden eller to mand. Få det hele på skrift. Og så er det vigtigt at have fokus på det kollegiale islæt, for du kommer jo kun hvert sted en gang om ugen.”

Søren Vejlgaard erkender, at det var svært at styre logistikken i tre firmaer med vidt forskellige set up i produktionsprogrammet. Samtidig var der på nogle punkter væsentlig forskel på at arbejde i Danmark og Sverige, så udfordringen var stor hver eneste dag.

”Jeg havde en arbejdsplads i hvert af firmaerne samt en hjemmearbejdsplads. Wernersson er Nordens største importør af ost med 20-25 fyldte lastbiltræk hver uge og har i kraft af tilknytning til Skåne-mejerierne også selv osteproduktion. Mit ansvar var at sørge for de rigtige priser på transporten, altså at få prisen længst ned pr. kilo ost, ligesom jeg skulle sikre leverancer til kampagner i forskellige butikker og kæder. Falengreen har import af specialoste samt kakaomælk, sovse og supper, ligesom virksomheden selv laver reven ost.”

Kort om Søren
Søren Vejlgaard, der er fra Fredericia, blev i kraft af en Højere Handelseksamen fra Fredericia-Middelfart Handelsskole udvalgt som en af fire til at få speditøruddannelsen i Bielefeld i Tyskland. Herfra fik han job hos HR Spedition A/S, og derefter var han hos HCS A/S og dernæst FREJA Transport & Logistics A/S, inden han skiftede til de tre arbejdsgivere.

Skelmose ApS
Porsholtparken 7
6740 Bramming
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30534166

Kontaktperson

AUJ
Aksel Uglvig Jensen
CEO og rådgiver
+45 40840133 auj@skelmose.eu

Send til en kollega

0.031