23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt modulært regnvandssystem med stor fleksibilitet

Wavin introducerer nu et nyt produkt i virksomhedens række af nyskabende regnvandssystemer. Hensyntagen til miljøet, hurtig og nem installation og mange kombinationsmuligheder – det er hovedfordelene ved den nye regnvandskassette, Wavin Q-BB.

En af tidens store udfordringer er håndtering af stadig flere skybrud og større mængder af regnvand. Det giver stigende fokus på at beskytte grundvandet og på at undgå overbelastning af kloaksystemerne, når der anlægges nye bygninger og veje – og når eksisterende anlæg renoveres. Derfor tilføjer Wavin nu endnu et produkt til rækken af regnvandskassetter til fremtidssikret håndtering af regnvand. Produktet hedder Wavin Q-BB og er i familie med Wavins Q-Bic regnvandskassette.

Optimal tilpasning til større projekter
Wavin Q-BB håndterer infiltration og forsinkelse af regnvand, og sørger for optimal fleksibilitet, når løsningen skal tilpasses terræn, jordbundsforhold og nedsivningsforhold. Wavin Q-BB kan nemlig med stor fordel kombineres med Wavins Q-Bic regnvandskassette, som giver mulighed for tv-inspektion og rensning. Både Wavin Q-BB og Wavin Q-Bic anvendes i forbindelse med regnvandsløsninger til større anlægsprojekter som for eksempel afvanding af tagarealer ved kontorer og industrier samt veje og parkeringspladser.

Stærk modulløsning
Begge kassetter er lette at håndtere og kan hurtigt og nemt kobles sammen, til anlægget har den ønskede størrelse. Antallet af Wavin Q-Bic kassetter kan tilpasses præcist efter behovet for rensning og inspektion, og resten af løsningen kan bygges op enkelt og let med Wavin Q-BB kassetter.
Wavin Q-BB kan kombineres på et utal af måder med Wavin Q-Bic. Det betyder, at løsningerne kan skræddersys til ethvert projekt. For eksempel er det muligt at sammensætte løsninger, hvor det kun er bunden af regnvandsmagasinet, der kan renses og inspiceres, eller løsninger, hvor det er både bund og sider, der kan renses og inspiceres.

Wavin Q-BB kan også anvendes alene i projekter, hvor der ikke stilles krav til rensning og TV-inspektion. Kassetterne er hurtige at installere og kan krydsstables, hvilket giver høj stabilitet. Samtidig sikrer kassetternes styrke og stivhed, at de er velegnede til brug i trafikbelastede områder.

Fokus på kundernes ønsker
”Vi vil gerne drive udviklingen inden for bæredygtige regnvandsløsninger. Og samtidig ønsker vi at levere produkter, der imødekommer entreprenørernes og bygherrernes ønsker om prismæssigt attraktive løsninger af høj kvalitet. Derfor ser vi det som en kerneydelse konstant at tilpasse og optimere vores eksisterende produktprogram. Og derfor har vi stor fokus på mulighederne for at kunne kombinere produkterne. Det er Q-BB et rigtig godt eksempel på,” siger Thomas Milert Hansen, Teamkoordinator hos Wavin.

Wavin Denmark A/S
Wavinvej 1
8450 Hammel
Favrskov Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41895128

Send til en kollega

0.047