23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Larko Magnet udvider og flytter i nyt domicil

En særdeles positiv udvikling for magnet leverandøren sætter nu sit aftryk på virksomhedens fremtidige virke.

Larko Magnet har det sidste lange stykke tid været inde i en særdeles positiv udvikling, der nu sætter sit aftryk på virksomhedens fremtidige virke.

Pr. 15. juli 2013 har Larko Magnet således flyttet alle aktiviteter til Skovlunde, hvor 450 m2 kontor og lager står parat til at blive indtaget på Meterbuen nr. 6.

Ifølge Adm. direktør Lars Kobberholm udgør de nye lokaler en vigtig brik i virksomhedens strategi og fremtidsmuligheder: ”Vi har rigtig mange spændende projekter i gang i øjeblikket, og derfor er det afgørende, at vi er fremtidssikret både med hensyn til lager- og kontorplads. Med den større lagerplads kan vi i endnu højere grad imødekomme kundernes ønsker om endnu flere kvalitetsprodukter med hurtig levering”, udtaler direktøren.

Trods krise og til tider pressede budgetter i erhvervslivet bunder succesen hos magnetfirmaet i en fortsat stigende efterspørgsel efter gode kvalitetsprodukter hos såvel danske som udenlandske virksomheder. ”Krisen er ikke gået os ubemærket forbi, men den har fået os til at være på forkanten og fået os til at tænke endnu mere ud af boksen. Det er en rigtig spændende udvikling, vi går ind i, og den kræver, at vi konstant udvikler os og brænder for konceptet for at kunne indfri vores målsætninger”, fortsætter Lars Kobberholm.

Med de nye lokaler er det første fysiske spadestik taget, og med muligheden for yderligere udvidelser i fremtiden ser ledelse og medarbejdere hos Larko Magnet meget positivt på det, fremtiden bringer. Se mere på hjemmesiden larko.dk.

Larko Magnet International A/S
Meterbuen 6, bygning 9
2740 Skovlunde
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12295537

Kontaktperson

LK
Lars Kobberholm
Direktør
+45 39 65 48 00 post@larko.dk

Send til en kollega

0.046