23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dansk Testcenter for Bioenergi ser dagens lys

Med etableringen af Dansk Testcenter for Bioenergi får virksomheder og forskere inden for bioenergi nu mulighed for at lave storskalatests og demonstrere ny grøn teknologi i Danmark.

Øget værdi og styrket konkurrencedygtighed
Den 1/7 2013 underskrev Administrerende Direktør for Halsnæs Forsyning, Jan Hvidtfeldt Andersen og Administrerende Direktør for FORCE Technology, Ernst Tiedemann, en samarbejdskontrakt, som markerer etableringen af Dansk Testcenter for Bioenergi.

Testcenteret er placeret på Halsnæs Forsynings biomassefyrede varmeværk i Frederiksværk og forventes officielt indviet november 2013.

”Vi etablerer Dansk Testcenter for Bioenergi for at øge værdien af danske virksomheders produkter inden for bioenergi og styrke deres konkurrencedygtighed på det internationale marked,” forklarer Jens B. Legarth, Divisionschef hos FORCE Technology.

Indretning af testfacilteterne
Efter samarbejdskontrakten er underskrevet, vil det praktiske arbejde med at indrette testfaciliteterne i det biomassefyrede varmeværk gå i gang. Indretningen af varmeværket til tests foregår samtidigt med, at Halsnæs Forsyning får leveret en ny træpillekedel. Den nye kedel er allerede fra start udstyret med faciliteter, der giver mulighed for en lang række fremtidige tests af hele forløbet fra brændsel til fjernvarme.

Bioenergi i industrien styrkes
Etableringen af testcenteret falder sammen med meldingen fra regeringen om at afsætte 3,75 mia. kr. til at styrke anvendelsen af vedvarende energi, herunder bioenergi i industrien. ”Regeringens indsats vil genskabe det hjemmemarked, som den danske bioenergi-klynge har brug for til at fastholde og udbygge sin internationale markedsposition i en tid, hvor biomasse udgør en relativt billig og lettilgængelig vedvarende energikilde,” siger Jens B. Legarth.

Understøtter det lokale erhvervsliv
”Udover at vi får mulighed for at udnytte meget af den viden testcentret producerer, i optimeringen af vores egen drift af produktionsudstyret, håber vi på, at Dansk Testcenter for Bioenergi på sigt kan understøtte en lokal udvikling hos kommunens produktions- og vidensvirksomheder,” udtaler Jan Hvidtfeldt Andersen.

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314

Send til en kollega

0.062