23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sekretariatschef søgte på opfordring

Dansk Offshore Academys nye sekretariatschef, Gitte Linding, har store roser til Aksel Uglvig Jensen for fleksibilitet i forløbet, hvor hun sammen med to andre blev valgt til sidste kandidatrunde.

Gitte Linding havde umiddelbart ingen planer om at sige farvel til jobbet i Service Offshore hos Siemens Wind Power i Brande, da hun blev opfordret til at søge stillingen som sekretariatschef hos Danish Offshore Academy i bopælsbyen Esbjerg.

”Opfordringen blev fulgt af en opringning fra direktør Aksel Uglvig Jensen, Skelmose Consulting, som DOA’s seks mand store styregruppe havde valgt til at finde kandidater til posten. Jeg havde meget travlt i mit job på det tidspunkt og var presset, men valgte alligevel at søge”, fortæller Gitte Linding.

Hun pointerer, at Aksel Uglvig Jensens store fleksibilitet med møder og telefonkontakter på alternative tidspunkter havde stor indflydelse på hendes beslut-ning om at hænge på. ”Det var en rigtig god dialog over to-tre uger”, fortæller hun.

Kontakten endte i første omgang med, at Gitte Linding var blandt de tre kandidater, som Aksel Uglvig Jensen pegede på som de bedste emner til styregruppen. Og her faldt valget altså på Gitte Linding, der startede som sekretariatschef den 1. august i år på DOA’s kontor i Forsknings- og Udviklingsparken, Niels Bohrs Vej 6 i Esbjerg. Og dermed er hun blevet en vigtig brik i det arbejde, der skal styrke EnergiMetropol Esbjerg.

Hun skal bygge bro mellem virksomheder, arbejdstagere, jobcentre og andre organisationer med fokus på offshore og er startet med at besøge medlemmerne af Danish Offshore Academy.

Baggrund
Gitte Linding tog HD i afsætning i Esbjerg. I starten lavede hun en analyseopgave for Dansk Supermarked og tog et år til Spanien for at opbygge en iscafé. Derefter arbejdede hun i otte år med reklame og trykning i et firma i Varde.

Via Danfoss-selskabet Danfoss Drives i Gråsten kom hun til det dengang Lego-ejede Modulex i Billund som sales manager i fire år og communication manager i to. Hun var marketingsspecialist i Siemens Wind Power, Service Offshore, i Brande, da hun blev opfordret til at søge jobbet i Danish Offshore Academy.

Skelmose ApS
Porsholtparken 7
6740 Bramming
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30534166

Kontaktperson

AUJ
Aksel Uglvig Jensen
CEO og rådgiver
+45 40840133 auj@skelmose.eu

Send til en kollega

0.031